Viser opslag med etiketten Internetkriminalitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Internetkriminalitet. Vis alle opslag

November 2016

Dit Visakort er en tikkende bombe.....

Det tager kun hackere nogle få minutter - eller sekunder, hvis deres computer ellers er kraftig nok - at "gætte" sig til nummeret på et Visakort, udløbsdatoen og den 3-cifrede  sikkerhedskode, der står på kortets bagside. Og så kan de begynde at handle på nettet i dit navn og uden at have kortet i hånden.
Det er forskere på Newcastle University i England, der har påvist, at det kan lade sig gøre - og hvordan det kan lade sig gøre. Det skræmmende er nemlig, at ingen banker vil opdage, at hackerne er på spil, når de gentagne gange forsøger at gætte kreditoplysningerne.


Den historie kan man læse i det akademiske tidsskrift IEEE Security & Privacy. Her beskriver forskerne, hvordan de i en række forsøg formåede at omgå alle de sikkerhedsforanstaltninger, der ellers skulle beskytte online-betalinger mod den slags svindel. Forsøget skete, fordi hackere brugte den teknik i den engelske supermarkedskæde Tesco (som også er en bank), hvor 20.000 kunder for ikke så længe siden blev lænset for 2,5 millioner pund. Det svarer til 22 millioner kroner!
Forskerne afprøvede den samme teknik med Mastercard, men det blev opdaget. I modsætning til et Visacard, hvor pengene bliver svindlet fra din egen konto, bliver svindlen med et MasterCard i første omgang bankens problem, fordi det er et kreditkort. Så bliver pengene jo ikke trukket fra din konto med det samme.
Du kan læse mere om svindlen og hvordan hackerne gør, hvis du klikker på dette link til en artikel Berlingske.
Hackere er et stadig større problem for også de danske banker. Selv om bankerne ikke ligefrem reklamerer med det, har it-kriminelle i årets tre første kvartaler gjort 970 forsøg på at stjæle penge fra folks konti. Og selv om bankerne har været på vagt, er det iflg. Finansrådet lykkedes tyvene  at svindle sig til sammenlagt 3,8 millioner kroner. Det tal har vært stærkt stigende gennem en årrække.
De fleste steder på nettet kan man i dag både betale med et MasterCard og et VisaCard. Og som jeg har plæderet for mange gange i disse spalter, så bør enhver betaling på nettet foregå med et MasterCard og ikke et Visakort.
Men der er steder, hvor man ikke får den mulighed. F.eks. hvis man skal føre penge tilbage til Udbetaling Danmark.
Både min kone og jeg har fået et efterregulering fra Udbetaling Danmark, og skal i den forbindelse betale nogle penge tilbage. Og de tilbyder kun 3 muligheder: Visa, MobilPay eller girokort.
Det første er som beskrevet en rigtig dårlig ide. Jeg bruger heller ikke MobilPay - af samme grund - og hvis man endnu ikke har fået et girokort tilsendt, må man vente, indtil man har fået et girokort tilsendt.
I de situationer forfalder mange nemt til at sige: Åhr, jeg betaler med Visa denne ene gang. Men een gang kan altså viser sig at være en gang for meget. Og når du betaler med Visakort, trækkes pengene altså direkte fra din konto med det samme - hvad enten det er dig eller hackerne der beder om at få betalt en regning. Og så ender bevisbyrden som et problem mellem dig og din bank. Når betalingen sker med et MasterCard, bliver det et problem mellen din bank og en tredjepart.
Så brug dine plastikkort med omtanke. Og husk, at hackere kan skabe flere problemer end et indbrud!

20. februar 2012

Måske har hackere allerede omgået din NemID!

Du kan være i fare, næste gang du skal i din netbank. Hackere kan nemlig have placeret en trojaner på din PC, så de kan komme uden om din NemID. På den måde kan de lænse din konto for penge. Det ser p.t. ud til primært at gå ud over kunder i Danske Bank.
Problemet er nu så omfattende, at trojaneren har nu fået et officielt navn: "BankTexeasy". Den er udviklet specielt til danske bankkunder - og almindelige antivirusprogrammer er p.t. ikke i stand til at afsløre, hvis din maskine er inficeret.
Jeg er selv kunde i Danske Bank, og er naturligvis noget forundret over, at de ikke på deres hjemmeside fortæller, at problemet er akut - og endnu bedre: hvordan man kan sikre sig mod trojanere og spyware, der aflure kundernes besøg i Danske Bank.
Heldigvis skriver de fleste dagblade i dag om problemerne. Og Politiken har nu været så venlig at henvise til sikkerhedsfirmaet CSIS, der på bankernes foranledning har udarbejdet et gratis lille program, som kan afsløre, om din computer er inficeret med "BankTexeasy". Programmet gælder p.t. kun maskiner, der kører med Windows. Du finder det på CSIS hjemmeside - klik her, så kommer du direkte ind på den side, hvor du kan læse om problemet og downloade programmet. Det er gratis.
Jeg har afprøvet det - og min PC var heldigvis ikke inficeret!

UPDATE:
Danske Bank har nu lagt et link ud på deres netbank-side, så man kan få tjekket sin computer og på den måde undersøge, om den er inficeret med "BankTexeasy", inden man går i sin netbank. Det må man gå ud fra også kommer til alle de andre banker.

31. januar 2012

Pas på farlige browseropdateringer

Svindlere er begyndt at lave websider, som i realiteten blot er et camoufleret forsøg på at overtage de besøgendes computere.
Det foregår på den måde, at du i en søgning havner på på en hjemmeside, hvor du med det samme får at vide, at du bruger en forældet browser, og derfor ikke kan læse siden. Meget belejligt indeholder meddelelsen et link, så du hurtigt kan klikke sig til en opdatering af browseren.
Men sådan går det ikke.
I stedet for en opdatering får du downloaded et skadeligt program, der åbner computeren for flere skadelige programmer. Undervejs bliver du oven i købet introduceret for en række spørgeskemaer, der kun har et formål: At fylde din maskine med endnu mere spyware, vira osv.

Hold dig til originalerne
Moralen er, at man kun skal opdatere sin browser via browserens originale hjemmeside. Hvis din browser ikke selv fortæller dig, når det er tid at opdatere dit system, skal du hen på browserens rigtige hjemmeside, som f.eks. Explore, Firefox, Opera, Chrome og Safari.
På deres hjemmesider kan du læse dig frem til, hvordan du kontrollere, at du har den seneste version af browseren - og dermed også den p.t. mest sikre udgave.

Følg med på DK.cert
Det kan være svært at følge med i, hvornår man er i fare for at blive fanget i de it-kriminelles garn. Men der er løbende gode råd at hente på
cert.dk. Eller DK.cert som er den mere officielle titel. Det står for Dansk Computer Emergency Response Team. De offentliggøre løbende artikler og gode råd om sårbarheder i software og netværker - råd og vejledning, der bl.a. finder vej til www.borger.dk og www.virk.dk.
DK.cert er et samarbejde mellem den offentlige og private sektor, forskningsverdenen og internationale samarbejdspartnere.
Man kan kort sige, at de står for it-sikkerheden i Danmark. Og sker der noget faretruende på det område, er Cert.dk det første sted i Danmark, du kan læse om det.
Du kan tilmelde dig deres nyhedsmail, så du hele tiden er opdateret, når det gælder sikkerhed. Samme sted kan du i øvrigt læse mere om it-sikker. Klik her, hvis du vil vide mere.

23. november 2011

Er din Android telefon åben for hackere?

Det uafhængige tyske analyseinstitut AV-Test har undersøgt de mest almindelige antivirusprogrammer til Android telefoner. Den viser, at kun ét ud af 7 gratis programmer beskytter telefonen. Resten er stort set værdiløse.
Hvis din telefon er udstyret med et af følgende programmer, fanger de højst 10% af de malware- og virusprogrammer, der kan ødelægger din smartphone:

- Antivirus Free
- BluePoint Antivirus Free
- GuardX Antivirus
- Kintoo Malware
- LabMSF Antivirus beta
- Privateer Lite

Det eneste gratis antivirusprogram, der kan noget, er Zoner Antivirus Free. Det fangede 80% af den malware, telefonerne blev udsat for i testen.
Hvis du vil være endnu mere sikker, koster det penge. Så hedder programmerne F-Secure og Kaspersky. De to programmer fangede alle de virusangreb, det tyske analyseinstitut testede dem for.
For alle progammer gælder det, at ingen ved, hvilken malware hackere udvikler i fremtiden. Så det gælder også om løbende at opdatere sit sikkerhedsprogram.
F-Secure har en hel pakke af sikkerhedsprogrammer til Android - også et program, der kan afsløre tyven, hvis telefonen bliver stjålet!
Det bliver i det hele taget vigtigere og vigtigere at beskytte sin smartphone, fordi vi bruger dem til stadig mere. Det gælder ikke mindst, hvis du f.eks. bruger til til din netbank.
Og hvis du ikke vil betale for et antivirusprogrammer til din Android-telefon, er der p.t. kun et program, som magter opgaven: Zoner Antivirus!

24. oktober 2011

Pas på din iMac, iPhone, iPad..... for nu kommer virus angrebene!
Appels store succes har betydet, at it-kriminelle har fået øjnene op for et nyt marked. Og sikkerhedsfirmaet F-Secure har opdaget den første virus.
Det er en såkaldt trojaner, der dukker op blandt opdateringer under navnet Flashback.C og udgiver sig for at være en installationsfil til Flash Player - som langt de fleste sikkert har på deres computer.
Men det er altså slet ikke en opdatering. Det er tværtimod en virus, der sætter OSX's indbyggede sikkerhedssystem ud af spillet, så din computer er åbent for hackere.
Det er ikke kun iMac's, der er i farezonen. Også iPads og iPhones kan blive ramt af hackerangreb. Det sker bl.a. hvis du deaktivere den indbyggede beskyttelse. Og det gør mange for at kunne installere de apps, der ikke er autoriseret af Apple.
En iPhone er ellers berømt for at være en anelse mere sikker en Android og andre smartphones. Det skyldes, at Apple går længere i sin kontrol. Men den sætter man altså overstyr ved at deaktivere beskyttelsen.
Både Android og iPhones bliver i øvrigt også sårbare, hvis brugeren synkronisere sine data via f.eks. iCloud eller G-mail, skrev Computerworld for nyligt. Her er mulighederne for at kryptere data nemlig endnu ikke så gode, som man kunne ønske. Og hvis du går i banken via din smartphone, skal du være på vagt, hvis din bank beder dig om at fremsende dem dit password til den. For det gør de ikke.
Det gælder altså mere end nogensinde om at se sig for - uanset om det er en iMac, en iPad, iPhone eller en Android telefon, du bruger i det daglige.

3. august 2011

Nu ringer hackerne til dig!

Man skulle ikke tro, det var muligt. Men hackerne bliver frækkere og frækkere. De er nu blevet så vovede, at de ringer og fortæller folk, at de er ansat af Microsoft og er blevet bedt om at ringe til kunderne og fortælle, at der er konstateret virus på deres pc - men at det lille problem nemt kan løses, "hvis jeg lige kan få lov til at gå ind på din computer on-line!"
Det er selvfølgelig endnu et forsøg på at at få adgang til din computer, og bagefter sælge dig et sikkerhedssystem, du slet ikke har brug for. Eller i værste fald placere noget snavs, så de kan overvåge din gøren og laden på computeren.
Du kan læse en artikel om fænomenet i dagens udgave af Jyllands Posten ved at klikke her.
Omringningerne kommer typisk fra nogle, der taler engelsk med indisk accent. Så fænomenet er p.t. mest udpræget i den engelstalende verden. Men nogle eksperter er tilbøjelige til at tro, vi også kan komme til at opleve det på vores breddegrader. Så uanset om du bliver ringet op af en, der taler engelsk, dansk, svensk eller norsk, præsentere sig som repræsentant for Microsoft og tilbyder at rense din computer for virus, så er det kun et svar: Nej tak!

5. maj. 2011

Nu også cyberangreb på Mac'erne!

Det måtte jo komme. Med den succes, Apple har fået de senere år, er der nu for alvor dukket såkaldt malware op, som man kan risikere at få inficeret sin maskine med.
De cyberkriminelle forsøger via tilbud om søgemaskineoptimering at lokke Mac-brugere ind på en side, hvor de får at vide, at der er fundet virus på deres computer. Derefter kører et Javascript, hvor man opfordres til at downloade programmet MAC Defender. Hvis man har indstillet Safari, så maskinen automatisk henter filer, vil man automatisk få downloadet programmet.
Og det hele ser helt originalt ud. Maskinen bliver undervejs dirigeret ind på en pornoside, så man får en fornemmelse af, at maskinen er inficeret, og derfor nok hellere må købe det sikkerhedsprogram, man får tilbudt.
Men det er altså rent fup, som i sidste ende kun har et formål: At få en til at købe noget, så man aflevere sine kortoplysninger.
Derfor: Hold dig fra alt, hvad der hedder MAC Defender.
Jeg bruger selv et gratis antivirusprogram, som alle professisonelle Mac folk anbefaler. Der er fra Sophos og nemt at installere. De har i øvrigt også et program, der kan fjerne en maleware, hvis du er så uheldig at have fået det på din maskinen. Og det er også gratis.
Klik her på Sophos.com, hvis du vil vide mere.

Update 6. maj: Politiken har i dag en artikel om de nye typer angreb, man forventer mod Mac platforme. Klik her for at læse artiklen.

16. februar 2011

Måske lukker Microsoft din pc

Sikkerheden på Internettet er ved at blive så stort et problem, at flere lande nu overvejer, hvad man skal gøre ved de computere, der er virusbefængte.
Scott Charney, der er Corporate Vice President i Microsoft, skriver på sin blog følgende:
"Efterhånden som en større del af verdens befolkning, computere, virksomheder og institutioner kommer online, bliver truslerne også mere sofistikerede. Når antallet af registrerede ofre for cyberkriminalitet vokser, bliver beskyttelse ikke bare en bekymring for den enkelte, men for hele samfundet." (Læs hele hans indlæg her.)
Det er således ikke længere er et spørgsmål om den enkelte computer. Den kan nemlig indgå i et såkaldt botnet. Det er betegnelsen for en større samling computere, der kontrolleres af en bagmand uden ejernes viden. Han kan aktivere dem alle på en gang og f.eks. lamme en virksomhed - eller et helt lands infrastruktur.
I Danmark regner eksperter med, at op imod 100.000 computere i dag indgår i botnet! Dertil kommer så de computere, der bliver hacket p.g.a. økonomisk kriminalitet.
Nogle amerikanske virksomheder taler om at udelukke de kunder, der ikke sikre deres computer mod virus. Den amerikanske televirksomhed Comcast er startet med at sende en besked til de kunder, hvor firmaet kan registrere, at deres computer er inficeret med ondsindet software. Næste skridt kan blive at lukke netforbindelsen til kunden.
Derfor må parolen lyde: Få installeret et antivirusprogram på din computer, hvis den ikke allerede har det. Og der er ingen undskyldninger, for du kan få flere udmærkede gratis programmer på nettet.
Klik her og læs mere om de muligheder.

13. januar 2011

Er gratis antivirusprogrammer noget værd?

Sidste år undersøgte Google mere end 200 millioner hjemmesider og fandt ud af, at 11.000 af dem distribuerede falske antivirusprogrammer.
Der findes mange anerkendte antivirusprogrammer, der koster penge. Men hvad med de gratis antivirusprogrammer til PC'eren - er de noget værd?
Det har flere professionelle kigget på. Her er nogle af deres bedste bud:

Avast Free Antivirus
En af de mest velanskrevne er Avast. De til yder to betalingsversioner og en gratis version af deres antivirusprogrammer. Vil man undgå skidt på sin computer, behøver man kun man downloade det gratis program. Vil man sikre sine data mod tyveri og helt undgå spam, koster det op til 35 €.
Den gratis version har en god brugerflade og er hurtig til at scanne filerne på harddisken.
Du kan læse mere på Avast.com.

Avira Antivir
Avira hører også til i den bedste ende af de gratis antivirusprogrammer. Det fås i en gratis version, og en lidt mere omfattende udgave til 20 €. Den gratis version kan det samme so Avast, men brugerfladen kunne - iflg. PC World - "godt trænge til at blive frisket op!"
Du kan læse mere på Avira.com

Panda Cloud Antivirus
Panda Security - som jeg har refereret til i et tidligere indlæg - har også høstet meget anerkendelse for deres antivirusprogram. Især får brugerfladen mange flotte ord med på vejen, fordi det gør programmet nemt at bruge. Til gengæld er det ikke helt så hurtigt som de to andre til at scanne filerne.
Du kan læse mere på Cloudantivirus.com

Microsoft Security Essentials
Microsoft får ofte skæld ud for meget. Derfor skal de også have ros, når de gør noget ekstra. Og det gjorde de faktisk sidste år, hvor de lancerede antivirusprogrammet Microsoft Security Essentials. Nu er det oven i købet kommet på dansk. Og i modsætning til den berømte Office pakke er det helt gratis.
"Det dækker i den grad det gennemsnitlige virusprogram, som man ellers skulle betale penge for. På nogle områder er det endda bedre. Det er er uden tvivl anbefalelsesværdigt, " udtalte Peter Kruse i den anledning til PC World. Han er ekspert i it-sikkerhed hos CSIS Security.
Selv om det er et simpelt program, fanger det, hvad Microsoft lover. Og de er flittige til at opdatere det.
Du kan læse mere på Microsoft.com

Antivirus på Mac
I mange år florerede der ingen vira på på Mac. Men efterhånden som Apple er blevet et stadig større navn i den digitale verden, er Mac'erne også blevet mål for de cyberkriminelle. Derfor er det nødvendigt med et antivirusprogram, hvis du har en Mac.
Du kan finde forskellige anmeldelser af de gratis versioner på nettet. Du finder dem bl.a. på Maczonen.dk.
Jeg er selv Mac-bruger, og min it-supporter har anbefalet Sophos Antivirus som det bedste p.t. Det er et godt lille program, der opdaterer sig selv og iøvrigt kører i baggrunden, uden at jeg bemærker det.
Du kan læse mere om det på Sophos.com

Hvad siger Politiken's Tjek?
Politikens forbrugerside Tjek har testet nogle gratis sikkerhedsprogrammer. De peger på Microsoft Security Essentials som den bedste til at beskytte en pc mod virus, malware og spyware.
Der kan være brug for mere beskyttelse, afhængig af hvilken browser og mail-setup, du bruger. Som firewall valgte Tjek Zonealarm.
Du kan læse hele deres anmeldelse her. Samme sted er der i øvrigt links til en artikel om betalings-sikkerhedsprogrammer.

Kun et antivirusprogram på computeren
Nogle kunne forledes til at tro, at flere virusprogrammer er bedre end et. Men det er ikke tilfældet. Din computer kan faktisk ikke håndtere flere antivirusprogrammer på en gang. Derfor må der kun være et. Og hvis du i sin tid fik leveret en maskine med en antivirusprogram installeret - f.eks. Norton - men ikke har betalt for opdateringen, skal det gamle program fjernes, før du installeret et nyt og gratis program.
Nogle inaktive antivirusprogrammer er sværere at fjerne end andre. Men hvis du ikke gør det, går der ged i pc'ens beskyttelse. Jeg vil anbefale at kontakte en supporter, hvis du er i tvivl. Det er i øvrigt et problem, der kan løses online. Det er langt billigere end at få besøg af en tekniker eller afleverer computeren på et værksted. Du kan læse mere om den mulighed her.
Er problemet akut, kan jeg anbefale min egen it-supporter, Nem Support. Dem har jeg brugt i mere end 10 år.

6. januar 2011

Pas på de cyberkriminelle!

Jeg får 30-40 spammails om dagen. Mindst. De 99% ryger heldigvis automatisk i min skraldespand.
Det meste er almindelig spam. Men der er også camouflerede mails fra hackere, der enten vil lægge virus på min maskine, eller bruger den som midlertidig server, så de kan distribuere f.eks. porno, voldsvideoer eller kodede meddelelser til andre.
Og så er der de hackere, der bare vil stjæle mine personlige oplysninger. Et stigende problem ifølge en ny rapport fra Europol, som Berlingske skriver om i dag. Klik her, hvis du vil læse artiklen.

Men hvor stor er chancen egentlig for at få hacket sin computer? Ja, der laves 57.000 falske websider om ugen - der bliver 3 millioner om året - så risikoen for at havne det forkerte sted er absolut til stede. Kopierne er nemlig dygtigt lavet. Som f.eks. denne meddelelse, jeg fik i dag. Den blev heldigvis fanget af spamfilteret i mit postprogram (derfor den røde advarselskasse):

Vi er sikkert mange, der har set den besked før, inkl. advarselsen. Men der er jo en første gang for alle. Og i farten kan man komme til trykke på den forkerte tast!
Efterhånden er det vel nok en kendt sag, at man skal passe på, når det gælder sociale medier som Facebook. Men der er mange andre steder, hvor man skal se sig for.

Hvordan snyder hackerne os?
Når man ser på, hvilke områder de cyberkriminelle er interesseret i, er det nemt at se, hvad det er , de er ude på:

Det er primært personlige oplysninger, der interesserer de cyberkriminelle. Og kan de kommer ind i Pentagons computere, kan de komme ind de fleste andre steder!
Det er ikke kun, når vi er i netbanken, vi skal passe på. Det gælder alle de steder, hvor vi handler på nettet. Og hvis du tror, det er kun er på små ukendte firmaer på nettet, vi kan blive snydt, så er du galt på den. Fem af de mest kopierede websites er eBay, Western Union, Visa, PayPal og Amazon. Derfor kan man generelt sige, at alle de steder, hvor vi skal oplyse koder og numre på bankkonti, gælder det om at se sig for. Er vi nu på firmaets rigtige hjemmeside. Eller er vi ved at blive snydt?
De cyberkriminelle finder nemlig hele tiden på nye finurlige måder, der kan hacke din computer. F.eks. med annoncer, der linker til en side, som er noget helt andet end det, du tror.
Det har sikkerhedsfirmaet Panda Security fundet flere eksempler på. Kig f.eks. på denne meddelelse:

Det ligner en meddelelse fra Firefox. Men det er det ikke. Tværtimod. Det er første del af en 4-trins kampagne, som kriminelle lancerer for at hacke din computer.
Problemet er, at de fleste kun læser at det er en Secutity Alert, fordi computeren er blevet scannet, og at der er fundet adware og trojanere. Derfra og så til at klikke på Start Protection er der ikke langt. Men det er den kriminelle 4-trins raket, de har startet. Klikker man, bliver hackernes "værktøj" nemlig installeret på computeren. Og når den genstarter, bliver ejeren mødt af dette vindue:

Det ligner jo til forveksling MicroSoft! Men det er det ikke. Det er starten på pengeafpresning - uden at brugeren opdager det. Næste step en denne scaningsmeddelelse:


Og derefter kommer regningen - på noget, du slet ikke har fået:

Og hvem siger, det er sidste gang du fra en regning fra dem? Hvis du ikke får renset ud på din computer, ligger det forbryderiske malware der jo stadig.
PandaLabs har en fortrindelig blog, hvis du vil følge med i, hvad der sker på nettet. Klik her for at komme ind på forsiden. De lægger løbende aktuelle ting ud - og det hele bliver rubriceret i en lang række overskuelige kategorier.

Se dig for på YouTube
Et af de kedelige forløb, du kan læse om på Pandalabs blog, viser, at de cyberkriminelle ikke har nogen hæmninger. Da minearbejder i Chile blev spærret inde, lagde hackere nogle videoer ud på YouTube.

Det så helt harmløst ud. Men det var det ikke. Slet ikke endda. Mens man kiggede på de videoer, fik man downloaded malware, så man automatisk kom ind på falske sites, når man gik i en af de kendte sydamerikanske netbanker. På den måde blev man franarret sine kontooplysninger.

Kig efter https
En af måderne at undgå den slags på, er at kigge i browserlinjen. Der skal stå https:// når forbindelsen er krypteret og dermed sikker. Så kan du roligt bruger koder og kontooplysninger. Det kan du ikke, hvis der kun står http://. (Du kan læse mere om https her.)
Jeg har tidligere skrevet om det lille program WOT, som du kan installere i din browser. Det vil ofte fortælle dig, om du er inde på en suspekt side eller ikke. Du kan læse indlægget her. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er noget antivirusprogram. Det er kun et stykke "indikatorpapir",
Der er under alle omstændigheder god grund til at have et ordentligt sikkerhedsprogram installeret på sin maskine. Jeg er selv Mac bruger og selv om der er ikke mange vira til Mac i omløb, har jeg alligevel installeret et antivirusprogram. Det er gratis og hedder Sophos Anti Virus. Der er flere andre, der laver den slags programmer til Mac coputere, bl.a. Panda Security.
Forskellen på de købte og de gratis programmer kan ligge i opdateringen. Installerer du et gratis program, skal du følge lidt med i, hvor ofte det opdateres. Det fortæller din maskine dig automatisk.
PC World har testet forskellige gratis antivirusprogrammer til PC. Den test kan du læse her.
De har også testet de antivirus programmer, der koster penge. Den test kan du læse her.
God fornøjelse.