Viser opslag med etiketten Datatyveri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Datatyveri. Vis alle opslag

November 2016

Dit Visakort er en tikkende bombe.....

Det tager kun hackere nogle få minutter - eller sekunder, hvis deres computer ellers er kraftig nok - at "gætte" sig til nummeret på et Visakort, udløbsdatoen og den 3-cifrede  sikkerhedskode, der står på kortets bagside. Og så kan de begynde at handle på nettet i dit navn og uden at have kortet i hånden.
Det er forskere på Newcastle University i England, der har påvist, at det kan lade sig gøre - og hvordan det kan lade sig gøre. Det skræmmende er nemlig, at ingen banker vil opdage, at hackerne er på spil, når de gentagne gange forsøger at gætte kreditoplysningerne.


Den historie kan man læse i det akademiske tidsskrift IEEE Security & Privacy. Her beskriver forskerne, hvordan de i en række forsøg formåede at omgå alle de sikkerhedsforanstaltninger, der ellers skulle beskytte online-betalinger mod den slags svindel. Forsøget skete, fordi hackere brugte den teknik i den engelske supermarkedskæde Tesco (som også er en bank), hvor 20.000 kunder for ikke så længe siden blev lænset for 2,5 millioner pund. Det svarer til 22 millioner kroner!
Forskerne afprøvede den samme teknik med Mastercard, men det blev opdaget. I modsætning til et Visacard, hvor pengene bliver svindlet fra din egen konto, bliver svindlen med et MasterCard i første omgang bankens problem, fordi det er et kreditkort. Så bliver pengene jo ikke trukket fra din konto med det samme.
Du kan læse mere om svindlen og hvordan hackerne gør, hvis du klikker på dette link til en artikel Berlingske.
Hackere er et stadig større problem for også de danske banker. Selv om bankerne ikke ligefrem reklamerer med det, har it-kriminelle i årets tre første kvartaler gjort 970 forsøg på at stjæle penge fra folks konti. Og selv om bankerne har været på vagt, er det iflg. Finansrådet lykkedes tyvene  at svindle sig til sammenlagt 3,8 millioner kroner. Det tal har vært stærkt stigende gennem en årrække.
De fleste steder på nettet kan man i dag både betale med et MasterCard og et VisaCard. Og som jeg har plæderet for mange gange i disse spalter, så bør enhver betaling på nettet foregå med et MasterCard og ikke et Visakort.
Men der er steder, hvor man ikke får den mulighed. F.eks. hvis man skal føre penge tilbage til Udbetaling Danmark.
Både min kone og jeg har fået et efterregulering fra Udbetaling Danmark, og skal i den forbindelse betale nogle penge tilbage. Og de tilbyder kun 3 muligheder: Visa, MobilPay eller girokort.
Det første er som beskrevet en rigtig dårlig ide. Jeg bruger heller ikke MobilPay - af samme grund - og hvis man endnu ikke har fået et girokort tilsendt, må man vente, indtil man har fået et girokort tilsendt.
I de situationer forfalder mange nemt til at sige: Åhr, jeg betaler med Visa denne ene gang. Men een gang kan altså viser sig at være en gang for meget. Og når du betaler med Visakort, trækkes pengene altså direkte fra din konto med det samme - hvad enten det er dig eller hackerne der beder om at få betalt en regning. Og så ender bevisbyrden som et problem mellem dig og din bank. Når betalingen sker med et MasterCard, bliver det et problem mellen din bank og en tredjepart.
Så brug dine plastikkort med omtanke. Og husk, at hackere kan skabe flere problemer end et indbrud!

Maj 2016


Så nemt kan tyve stjæle fra dit Dankort, selv om det ligger i din baglomme eller en taske! 

Fordelen ved det kontaktløse Dankort er tydelig for alle, der ikke gider det der med koder, kortterminaler osv. Men bagdelen er, at det er lige så nemt for tyve at tappe penge fra kortet, som det er for dig at bruge det.
På billedet ser du en mand i en bus, som har en bærbar Tuch-And-Pay aflæser i hånden. Den bruges til den nye type kreditkort, hvor du i f.eks supermarkedet eller en cafe kan nøjes med at føre dit kort hen over butikkens aflæser. Så har du betalt din regning.
Tyven gør i store træk det samme. Han indtaster et beløb på sin aflæser og fører den så hen til den baglomme eller den taske, du har kortet liggende i. Mere skal der ikke til, før beløbet automatisk bliver overført fra kreditkortet til hans konto i en dansk eller udenlandsk bank. Og her sørger en medsammensvoren hurtigt for, at pengene hæves eller overføres til en konto i en anden bank i et andet land.
Så pas på derude. Fagre nye verden er desværre også fagre nye tyve!


20. februar 2012

Måske har hackere allerede omgået din NemID!

Du kan være i fare, næste gang du skal i din netbank. Hackere kan nemlig have placeret en trojaner på din PC, så de kan komme uden om din NemID. På den måde kan de lænse din konto for penge. Det ser p.t. ud til primært at gå ud over kunder i Danske Bank.
Problemet er nu så omfattende, at trojaneren har nu fået et officielt navn: "BankTexeasy". Den er udviklet specielt til danske bankkunder - og almindelige antivirusprogrammer er p.t. ikke i stand til at afsløre, hvis din maskine er inficeret.
Jeg er selv kunde i Danske Bank, og er naturligvis noget forundret over, at de ikke på deres hjemmeside fortæller, at problemet er akut - og endnu bedre: hvordan man kan sikre sig mod trojanere og spyware, der aflure kundernes besøg i Danske Bank.
Heldigvis skriver de fleste dagblade i dag om problemerne. Og Politiken har nu været så venlig at henvise til sikkerhedsfirmaet CSIS, der på bankernes foranledning har udarbejdet et gratis lille program, som kan afsløre, om din computer er inficeret med "BankTexeasy". Programmet gælder p.t. kun maskiner, der kører med Windows. Du finder det på CSIS hjemmeside - klik her, så kommer du direkte ind på den side, hvor du kan læse om problemet og downloade programmet. Det er gratis.
Jeg har afprøvet det - og min PC var heldigvis ikke inficeret!

UPDATE:
Danske Bank har nu lagt et link ud på deres netbank-side, så man kan få tjekket sin computer og på den måde undersøge, om den er inficeret med "BankTexeasy", inden man går i sin netbank. Det må man gå ud fra også kommer til alle de andre banker.

1. februar 2012

Din Android-telefon kan måske være hacket

Historiens største angreb på Andorid telefoner er i gang. Og det sker gennem en række forskellige apps.
Det er anti-virus firmaet Symantec, der har opdaget, at 13 apps med malware indtil nu er blevet downloaded på 5 millioner telefoner. Så omfattende et angreb er aldrig set før. Programmerne installerer såkaldte trojanere på telefonen, så man får afluret bl.a. bogmærker, startskærm og hardwareproducent.
Symantec har offentliggjort en liste med navnene på alle de apps, der er inficeret. Du kan klikke dig ind på Symantec hjemmeside og få listen her.
Jeg skrev forleden om DK-cert, der er det overordnede organ i Danmark, når det gælder it-advarsler. De skrev den 30. januar, at man ikke umiddelbart kan kalde dette malware-angreb for decideret skadeligt, men at det i hvert fald er en meget aggressiv måde at få oplysninger om brugernes færden på nettet. Oplysninger, som i sidste ende skal bruges til markedsføring.
Du kan følge it-nyhederne (som altså også omhandler smartphones) på cert.dk

3. august 2011

Nu ringer hackerne til dig!

Man skulle ikke tro, det var muligt. Men hackerne bliver frækkere og frækkere. De er nu blevet så vovede, at de ringer og fortæller folk, at de er ansat af Microsoft og er blevet bedt om at ringe til kunderne og fortælle, at der er konstateret virus på deres pc - men at det lille problem nemt kan løses, "hvis jeg lige kan få lov til at gå ind på din computer on-line!"
Det er selvfølgelig endnu et forsøg på at at få adgang til din computer, og bagefter sælge dig et sikkerhedssystem, du slet ikke har brug for. Eller i værste fald placere noget snavs, så de kan overvåge din gøren og laden på computeren.
Du kan læse en artikel om fænomenet i dagens udgave af Jyllands Posten ved at klikke her.
Omringningerne kommer typisk fra nogle, der taler engelsk med indisk accent. Så fænomenet er p.t. mest udpræget i den engelstalende verden. Men nogle eksperter er tilbøjelige til at tro, vi også kan komme til at opleve det på vores breddegrader. Så uanset om du bliver ringet op af en, der taler engelsk, dansk, svensk eller norsk, præsentere sig som repræsentant for Microsoft og tilbyder at rense din computer for virus, så er det kun et svar: Nej tak!

13. juni 2011

Opgiv aldrig dit personnummer

Et af de oftest stillede spørgsmål til Datatilsynet er, om nogen har krav på af få oplyst ens personnummer. Og svaret er, at det har meget få.
Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er det kun virksomheder, du indgår en løbende aftale med, der kan bede om det. Dvs. et abonnement på en avis, mobiltelefoni, medlemsskab af en fitnessklub osv.

Sig nej!
Jeg har selv oplevet det i et fitnesscenter. Det krævede en lang diskussion, før min kone og jeg blev meldt ind uden at opgive cpr-nummre. Det kan altså lade sig gøre. (Når netop fitnesscentre beder om cpr-nummeret, kan det være for at kunne tjekke, om man er kendt for at handle anabolske steroider.)
Vi har også oplevet, at en politimand uden ved havelågen bad om min kones og mit cpr-nummer i en efterforskningssag. Det nægtede vi. Politiet har rige muligheder for at tjekke, om folks identitet er korrekt. Mit cpr-nummer skal i hvert fald ikke skrives ned på et stykke papir, som kan havne alle mulige steder.

Dit cpr-nummer er penge værd
Spørgsmålet om personnummeret er aktuelt, fordi flere og flere virksomheder beder om at få kundernes cpr-nummer. Og hvis man køber noget kontant eller på kort, har de faktisk slet ikke noget at bruge det til - ud over at gøre deres kundedatabase bedre! I USA er identitetstyverier den hurtigst voksende form for kriminalitet - så herhjemme har vi indtil nu sikkert kun set toppen af isbjerget.
Tyvene bruger oplysningerne til at oprette kørekort, benzinkort eller små forbrugslån på nettet - i dit navn. Og du får bøvlet med at forklare, at det ikke er dig, der har gjort det. Oplysningerne bruges også til at sælge varer på f.eks. Den Blå Avis. Tyvene opretter en konto i dit navn, som pengene skal overføres til, og når du så henvender dig på den adresse, hvor du regner med at skulle hente billetterne, er det hos en intetanende familie. Har de oprettet et kørekort i dig navn, er det også dig der får bøden, hvis de bliver standset for at køre for stærkt.

Mange er for nemme at nare
Forbrugerbladet Tænk kører p.t. en konkurrence for at se, hvor nemt det er at få folk til at oplyse deres cpr-nummer og kontooplysninger. Der rejste sig hurtigt et ramaskrig i pressen, da den blev lanceret. Alligevel har over 1.000 mennesker givet deres cpr-nummer og nummeret på deres bankkonto videre.

Forbrugerrådet og Tænk har fået ny hjemmeside. Hvad hedder den?

Du kan se og deltage i den "interessante" konkurrence ved at klikke her: http://taenk.dk/nyheder/konkurrence-vind-en-ipad2
Konklusion: Det er med dit personnummer som med din e-mailadresse og nummeret på din bankkonto: Hold dem for dig selv. De er penge værd på det sorte marked. Ring til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hotline på 70 13 13 30, hvis du er i tvivl om noget. De svarer mandag-fredag mellem kl. 9 - 12 og torsdag mellem kl. 15 - 19. Og det er helt gratis at blive klogere.

2. juni 2011

Nemt at undgå spam og andet snavs på computeren

Du skal være varsom, når du henvender dig til en virksomhed og beder dem om at maile dig nogle informationer via f.eks. en bestillingsformular. Du kan risikere at havne på deres mailingliste - og få svært ved at komme af den igen. (Der findes faktisk programmer, som opsamler mailadresser på nettet.)
Det har jeg erfaret. For flere måneder siden bad jeg om at få tilsendt opstillingen på et hus, som ejendomsmæglerkæden EDC havde til salg. Jeg satte også kryds i bestillingsformularen, så jeg kunne få nyhedsbreve om Åbent Hus arrangementer fra EDC mægleren i den pågældende by.
Og det skal jeg lige love for, jeg jeg gør. Også selv jeg nu adskillige gange har mailet EDC, at det ikke længere er aktuelt - bl.a. via deres hjemmeside, hvor man afmelder nyhedsbreve.
Lige lidt hjælper det.
Det giver mig nu lejlighed til at aflever nogle gode råd og to helt konkrete værktøjer til læsere, der gerne vil undgå spam og hjemmesider med spyware og andet, der kan slå computere ihjel.
De to første råd kender de fleste sikkert. Men her er de alligevel:
1: La' vær' med at bede om nyhedsbreve, med mindre du er sikker på, du har brug for dem. Du ved ikke, hvor din mailadresse havner - ud over at den som i mit tilfælde ender på en mailingsliste, det kan være svært at komme væk fra. Din mail er faktisk en af de bedste veje ind til din netbank. Du skal især passe på de mails, som beder dig om at klikke videre til en side, du ikke kender. Specielt hvis mailen komme fra nogen, du ikke kender. Rådet er enkelt: Hold dig væk!
2: Vær varsom med, hvad du downloader. Det gælder især, hvis du vil se porno. Undgå de sider, hvor du skal downloade en stump film eller et billede på din computer. Du skal regne med, at det sjældent er det eneste, du downloader!
3: Opgiv kun din mailadresse, når det er strengt nødvendigt. Jo flere steder den havner, jo flere chancer har du for at få uønskede mails. Der findes programmer, som opsamler e-mail adresser. Og på nettet kan man købe mailadresser i store bundter til ingen penge. Gæt hvad de bliver brugt til!
4: Læg nogle apps i din browser, der kan afsløre, om der er risiko ved at gå ind på en hjemmeside.
Jeg vil anbefale WOT og Trustpilot til det sidste formål. Jeg bruger begge dele. De lægges i browseren og giver dig en risikovurdering, hvor gang du ankommer til en hjemmeside.

Lidt om WOT
WOT - som jeg har skrevet om tidligere - er et brugerorienteret værktøj, som fortælle dig noget om den virksomhed og den hjemmeside, du vil ind på. Og det sker hurtigt og overskueligt ved hjælp af en farvet cirkel.
Hjemmesiderne bliver bedømt på tre kriterier:

Grønne cirkler er den bedste rating og betyder, at man roligt kan surfe rundt og f.eks. downloade fra den pågældende side. Hvis cirklerne er røde, skal man tænke over, hvad man gør, for så har siden og virksomheden fået dårlige anmeldelser af brugerne.
De røde, gule og grønne cirkler kommer op i browserbjælken, når man er inde på en hjemmeside. Googler man, kommer de også frem for hver eneste hit. Ja, DE KOMMER ENDDA FREM PÅ LINKS PÅ FACEBOOK. I hvert fald når man sidder på en iMac og browser med Firefox!
Facebook og WOT har indgået en aftale, så dér kan man risikere at få denne meddelelse op på sin skærm:
Rød farve betyder ikke nødvendigvis, at der er virus og andet godt på den pågældende side. Men lidt "rettidig omhu", som det hedder på Mærsk sprog, er ikke af foragte!
Vil man kigge nærmere på den rating, hjemmesiden har fået, klikker man på cirklen.
Du kan se en lille film om WOT ved at klikke her.

Lidt om Trustpilot
Den næste mulighed, jeg vil anbefale, hedder Trustpilot. Det er også en brugerstyret internetside, hvor man kan skrive om sine gode eller dårlige erfaringer med en virksomhed. Det er altså en slags anmeldelser - set med mange brugeres øjne. Det fungerer lidt på samme måde som WOT og er især gavnligt, hvis man handler på nettet.
Flere og flere virksomheder skilter selv med, hvor god en score de har på Trustpilot. Med næsten 4,6 millioner anmeldelser er bedømmelserne sjældent helt ved siden af!

Har en virksomhed fået gode anmeldelser, kan den få op til 10 point. Dårlige anmeldelser giver ned til 0 point. Den samlede score giver en karakter, som udmynter sig i grønne og røde stjerner. Jo flere grønne stjerner, en virksomhed har, jo mere tilfreds er kunderne .... og omvendt.
Også her lægges du en Trustpilot app's ind i browseren.
Du kan naturligvis selv give dine erfaringer videre på Trustpilot. Jeg har nu skrevet om mine erfaringer med EDC og givet dem Trust-karakteren 0! (Man kan læse min kommentar på http://www.trustpilot.com/review/www.edc.dk.)
Hvad bedre er: Mit indlæg bliver - ligesom ethvert andet indlæg og karaktergivning - sendt videre til EDC. Og hvis de ellers er en kundeorienteret virksomhed, vil de enten kommentere mit indlæg eller (endnu bedre) stoppe deres spam.
Næsten 80.000 e-butikker og internetvirksomheder er i dag bedømt på Trustpilot.dk. Så inden du køber noget på nettet næste gang, er det måske en god ide at tjekke, hvad andre har af erfaringer med den virksomhed, du har tænkt at handle hos.

13. januar 2011

Er gratis antivirusprogrammer noget værd?

Sidste år undersøgte Google mere end 200 millioner hjemmesider og fandt ud af, at 11.000 af dem distribuerede falske antivirusprogrammer.
Der findes mange anerkendte antivirusprogrammer, der koster penge. Men hvad med de gratis antivirusprogrammer til PC'eren - er de noget værd?
Det har flere professionelle kigget på. Her er nogle af deres bedste bud:

Avast Free Antivirus
En af de mest velanskrevne er Avast. De til yder to betalingsversioner og en gratis version af deres antivirusprogrammer. Vil man undgå skidt på sin computer, behøver man kun man downloade det gratis program. Vil man sikre sine data mod tyveri og helt undgå spam, koster det op til 35 €.
Den gratis version har en god brugerflade og er hurtig til at scanne filerne på harddisken.
Du kan læse mere på Avast.com.

Avira Antivir
Avira hører også til i den bedste ende af de gratis antivirusprogrammer. Det fås i en gratis version, og en lidt mere omfattende udgave til 20 €. Den gratis version kan det samme so Avast, men brugerfladen kunne - iflg. PC World - "godt trænge til at blive frisket op!"
Du kan læse mere på Avira.com

Panda Cloud Antivirus
Panda Security - som jeg har refereret til i et tidligere indlæg - har også høstet meget anerkendelse for deres antivirusprogram. Især får brugerfladen mange flotte ord med på vejen, fordi det gør programmet nemt at bruge. Til gengæld er det ikke helt så hurtigt som de to andre til at scanne filerne.
Du kan læse mere på Cloudantivirus.com

Microsoft Security Essentials
Microsoft får ofte skæld ud for meget. Derfor skal de også have ros, når de gør noget ekstra. Og det gjorde de faktisk sidste år, hvor de lancerede antivirusprogrammet Microsoft Security Essentials. Nu er det oven i købet kommet på dansk. Og i modsætning til den berømte Office pakke er det helt gratis.
"Det dækker i den grad det gennemsnitlige virusprogram, som man ellers skulle betale penge for. På nogle områder er det endda bedre. Det er er uden tvivl anbefalelsesværdigt, " udtalte Peter Kruse i den anledning til PC World. Han er ekspert i it-sikkerhed hos CSIS Security.
Selv om det er et simpelt program, fanger det, hvad Microsoft lover. Og de er flittige til at opdatere det.
Du kan læse mere på Microsoft.com

Antivirus på Mac
I mange år florerede der ingen vira på på Mac. Men efterhånden som Apple er blevet et stadig større navn i den digitale verden, er Mac'erne også blevet mål for de cyberkriminelle. Derfor er det nødvendigt med et antivirusprogram, hvis du har en Mac.
Du kan finde forskellige anmeldelser af de gratis versioner på nettet. Du finder dem bl.a. på Maczonen.dk.
Jeg er selv Mac-bruger, og min it-supporter har anbefalet Sophos Antivirus som det bedste p.t. Det er et godt lille program, der opdaterer sig selv og iøvrigt kører i baggrunden, uden at jeg bemærker det.
Du kan læse mere om det på Sophos.com

Hvad siger Politiken's Tjek?
Politikens forbrugerside Tjek har testet nogle gratis sikkerhedsprogrammer. De peger på Microsoft Security Essentials som den bedste til at beskytte en pc mod virus, malware og spyware.
Der kan være brug for mere beskyttelse, afhængig af hvilken browser og mail-setup, du bruger. Som firewall valgte Tjek Zonealarm.
Du kan læse hele deres anmeldelse her. Samme sted er der i øvrigt links til en artikel om betalings-sikkerhedsprogrammer.

Kun et antivirusprogram på computeren
Nogle kunne forledes til at tro, at flere virusprogrammer er bedre end et. Men det er ikke tilfældet. Din computer kan faktisk ikke håndtere flere antivirusprogrammer på en gang. Derfor må der kun være et. Og hvis du i sin tid fik leveret en maskine med en antivirusprogram installeret - f.eks. Norton - men ikke har betalt for opdateringen, skal det gamle program fjernes, før du installeret et nyt og gratis program.
Nogle inaktive antivirusprogrammer er sværere at fjerne end andre. Men hvis du ikke gør det, går der ged i pc'ens beskyttelse. Jeg vil anbefale at kontakte en supporter, hvis du er i tvivl. Det er i øvrigt et problem, der kan løses online. Det er langt billigere end at få besøg af en tekniker eller afleverer computeren på et værksted. Du kan læse mere om den mulighed her.
Er problemet akut, kan jeg anbefale min egen it-supporter, Nem Support. Dem har jeg brugt i mere end 10 år.

6. januar 2011

Pas på de cyberkriminelle!

Jeg får 30-40 spammails om dagen. Mindst. De 99% ryger heldigvis automatisk i min skraldespand.
Det meste er almindelig spam. Men der er også camouflerede mails fra hackere, der enten vil lægge virus på min maskine, eller bruger den som midlertidig server, så de kan distribuere f.eks. porno, voldsvideoer eller kodede meddelelser til andre.
Og så er der de hackere, der bare vil stjæle mine personlige oplysninger. Et stigende problem ifølge en ny rapport fra Europol, som Berlingske skriver om i dag. Klik her, hvis du vil læse artiklen.

Men hvor stor er chancen egentlig for at få hacket sin computer? Ja, der laves 57.000 falske websider om ugen - der bliver 3 millioner om året - så risikoen for at havne det forkerte sted er absolut til stede. Kopierne er nemlig dygtigt lavet. Som f.eks. denne meddelelse, jeg fik i dag. Den blev heldigvis fanget af spamfilteret i mit postprogram (derfor den røde advarselskasse):

Vi er sikkert mange, der har set den besked før, inkl. advarselsen. Men der er jo en første gang for alle. Og i farten kan man komme til trykke på den forkerte tast!
Efterhånden er det vel nok en kendt sag, at man skal passe på, når det gælder sociale medier som Facebook. Men der er mange andre steder, hvor man skal se sig for.

Hvordan snyder hackerne os?
Når man ser på, hvilke områder de cyberkriminelle er interesseret i, er det nemt at se, hvad det er , de er ude på:

Det er primært personlige oplysninger, der interesserer de cyberkriminelle. Og kan de kommer ind i Pentagons computere, kan de komme ind de fleste andre steder!
Det er ikke kun, når vi er i netbanken, vi skal passe på. Det gælder alle de steder, hvor vi handler på nettet. Og hvis du tror, det er kun er på små ukendte firmaer på nettet, vi kan blive snydt, så er du galt på den. Fem af de mest kopierede websites er eBay, Western Union, Visa, PayPal og Amazon. Derfor kan man generelt sige, at alle de steder, hvor vi skal oplyse koder og numre på bankkonti, gælder det om at se sig for. Er vi nu på firmaets rigtige hjemmeside. Eller er vi ved at blive snydt?
De cyberkriminelle finder nemlig hele tiden på nye finurlige måder, der kan hacke din computer. F.eks. med annoncer, der linker til en side, som er noget helt andet end det, du tror.
Det har sikkerhedsfirmaet Panda Security fundet flere eksempler på. Kig f.eks. på denne meddelelse:

Det ligner en meddelelse fra Firefox. Men det er det ikke. Tværtimod. Det er første del af en 4-trins kampagne, som kriminelle lancerer for at hacke din computer.
Problemet er, at de fleste kun læser at det er en Secutity Alert, fordi computeren er blevet scannet, og at der er fundet adware og trojanere. Derfra og så til at klikke på Start Protection er der ikke langt. Men det er den kriminelle 4-trins raket, de har startet. Klikker man, bliver hackernes "værktøj" nemlig installeret på computeren. Og når den genstarter, bliver ejeren mødt af dette vindue:

Det ligner jo til forveksling MicroSoft! Men det er det ikke. Det er starten på pengeafpresning - uden at brugeren opdager det. Næste step en denne scaningsmeddelelse:


Og derefter kommer regningen - på noget, du slet ikke har fået:

Og hvem siger, det er sidste gang du fra en regning fra dem? Hvis du ikke får renset ud på din computer, ligger det forbryderiske malware der jo stadig.
PandaLabs har en fortrindelig blog, hvis du vil følge med i, hvad der sker på nettet. Klik her for at komme ind på forsiden. De lægger løbende aktuelle ting ud - og det hele bliver rubriceret i en lang række overskuelige kategorier.

Se dig for på YouTube
Et af de kedelige forløb, du kan læse om på Pandalabs blog, viser, at de cyberkriminelle ikke har nogen hæmninger. Da minearbejder i Chile blev spærret inde, lagde hackere nogle videoer ud på YouTube.

Det så helt harmløst ud. Men det var det ikke. Slet ikke endda. Mens man kiggede på de videoer, fik man downloaded malware, så man automatisk kom ind på falske sites, når man gik i en af de kendte sydamerikanske netbanker. På den måde blev man franarret sine kontooplysninger.

Kig efter https
En af måderne at undgå den slags på, er at kigge i browserlinjen. Der skal stå https:// når forbindelsen er krypteret og dermed sikker. Så kan du roligt bruger koder og kontooplysninger. Det kan du ikke, hvis der kun står http://. (Du kan læse mere om https her.)
Jeg har tidligere skrevet om det lille program WOT, som du kan installere i din browser. Det vil ofte fortælle dig, om du er inde på en suspekt side eller ikke. Du kan læse indlægget her. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er noget antivirusprogram. Det er kun et stykke "indikatorpapir",
Der er under alle omstændigheder god grund til at have et ordentligt sikkerhedsprogram installeret på sin maskine. Jeg er selv Mac bruger og selv om der er ikke mange vira til Mac i omløb, har jeg alligevel installeret et antivirusprogram. Det er gratis og hedder Sophos Anti Virus. Der er flere andre, der laver den slags programmer til Mac coputere, bl.a. Panda Security.
Forskellen på de købte og de gratis programmer kan ligge i opdateringen. Installerer du et gratis program, skal du følge lidt med i, hvor ofte det opdateres. Det fortæller din maskine dig automatisk.
PC World har testet forskellige gratis antivirusprogrammer til PC. Den test kan du læse her.
De har også testet de antivirus programmer, der koster penge. Den test kan du læse her.
God fornøjelse.