Viser opslag med etiketten Sikker surfing. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sikker surfing. Vis alle opslag

Måske får du mere end du regner med, når du jagter rabat på nettet........

Magasin du Nord har noget, de kalder Goodi Days - hvilket betyder, at man får rabat på udvalgte ting. Eller rettere, man kan få rabat, for man skal have et Goodie medlemsskab.



Det lyder jo som en god ide at blive medlem af noget, der i dette tilfælde gav 20% rabat på en række ting til boligen. Problemet er blot, at når man vil melde sig ind i Goodie-klubben, kan det kun ske via Magasin's hjemmeside. Og den er ikke sikker:

I Chrome browseren får man disse informationer, når man klikker på i'et. Som det fremgår at teksten, er det ikke et sted, man skal taste adgangskoder og kreditkortoplysninger ind. For hackerne kigger med. I Firefox browseren er beskeden lidt kortere - men den røde farve alene siger vist det hele:


Bruger du Apple's Safari, får du desværre ikke den slags oplysninger, når du surfer ...... hvilket i mine øjne gør den ubrugelig. Og jeg er endda Mac-bruger!
Hvis man bare er nødt til at blive medlem af Goodie-klubben, er Chrome og Firefox faktisk så venlige endnu engang at fortælle, hvor usikker en side, man er inde på. Den rød streg over hængelåsen burde alarmere de fleste:


Hvad skal man så udfylde, for at blive medlem? Man skal bl.a. oplyse både navn og adresse - og sin fødselsdato og år: 


Når Magasin gerne vil have vores alder og adresse, hænger det sammen med, at de bl.a. kan bruge oplysningerne til at skræddersy tilbud til forskellige aldersgrupper eller bestemte geografiske områder. Så Goodie medlemsklubben er altså en noget-for-noget-klub, for nu at sige det pænt.
Desværre er det også oplysninger, hackere kan bruge, hvis de vil overtage din identitet.
Alle virksomheder høster i disse år den slags oplysninger hos deres kunder - eller potentielle kunder. Det gælder også, hvis man f.eks. har en konto hos Google Mail. Benytte man sig af deres "gratis" gmail,  må man altså finde sig i, at de indsamler og bruger vores data. Men de gør det via en sikker forbindelse:


Låsen, den grønne farve og https signalerer, at her er man på sikker grund.......så sikker en forbindelse nu kan blive, når den ikke er krypteret!
De fleste store netbutikker benytter en https-forbindelse i dag, selv om det er en dyrere løsning - men Magasin du Nord er altså en af dem, der ikke synes, det er nødvendigt. (Det skal dog siges, at når man handler på Magasin's hjemmeside, foregår betalingen via en krypteret side.)
Vira kommer ind i vores computere og mobiltelefoner ad mange forskellige veje. F.eks. via en snydemail. Den kan også være gemt i foto. Det har jeg oplevet på bl.a. Berlingske og Jyllands Posten's netaviser. 
Hvis du vil færdes på nettet og være sikker på, at ingen kigger med, skal du have en krypteret forbindelse. Det kaldes en VPN - som står for Virtuel Private Network. 

Når du surfer via din egen VPN forbindelse, foregår via en ekstern server, der har sin egen IP adresse. Dermed bliver din IP adresse skjult og du surfer dermed anonymt ........ med alt hvad det betyder for sikkerheden. Du kan med god samvittighed sidde på f.eks. en cafe og bruge deres WI-FI uden at spekulere på, om hackerne læser med. Du kan tjekke flyselskabernes priser, uden at opleve, at billetprisen stiger, hver gang du tjekker den!
Der findes mange VPN-leverandører. Og princippet er, at du får, hvad du betaler for....... og så er der heldigvis mulighed for at få rabat hos flere af dem! 
Der findes en hjemmeside, hvor de største af leverandører er analyseret, så man kan få en fornemmelse af, hvor gode de er: https://vpninfo.dk/saadan-vaelger-du-vpn/ Dér finder du også en forklaringer på, hvad VPN er, en anmeldelse af de enkelte udbydere, hvad tingene koster, hvem der har prøveperioder og hvor du kan få rabat. 
Listen over top-5 leverandører hos vpninfo.dk ser i øjeblikket sådan ud (men den ændrer sig hen ad vejen):

Der er forskellige måder at få rabat på, så priserne i dette skema er ikke nødvendigvis de laveste. Priserne afhænger bl.a. af, hvor lang tid abonnementet skal løbe. Men du kan få en fornuftig VPN forbindelse med et årsabonnement for omkring 300 kr. Og så kan du få Magasin's Goodie medlemsskab, uden at få en vira med i købet.
Du bør i de fleste tilfælde stadig have et sikkerhedsprogram på din Mac, PC eller din mobiltelefon, for det kan jo stadig kommer skidt ind ad andre kanaler, f.eks. din mail.  

PS: Alle priser  på vpninfo.dk opgives i dollar. Hvis du vil omregne prisen til danske kroner, kan du bruge dette link: https://valutaomregneren.dk/valutakurser/amerikanske-dollar-usd-valutakurs

Maj 2017

Sådan bliver berlingske.dk hacket ......for at din Mac eller PC kan blive hacket

Hvis du ikke allerede har et sikkerhedsprogram på din computer eller mobiltelefon, så bør du installere et nu. For de sider, du kommer på dagligt, bliver i stigende grad inficeret af trojanere og andre virus programmer, der tømmer din computer for følsomme oplysninger.
Den 8. maj, hvor Marcon kunne fejre sin sejr i det franske præsidentvalg og derfor kom på forsiden af mange aviser, fik man en virus med i købet, hvis man læste artiklerne om præsidentvalget på Berlingskes hjemmeside b.dk.
Jeg var en af dem, der nysgerrigt klikkede mig ind på artiklen "Marcon lover at regere Frankrig med kærlighed", hvor jeg blev mødt af denne besked på skærmen:
Første hackede artikel den 8. maj. Den blev fjernet fra avisen hen på eftermiddagen. Klik på billedet, hvis du bedre vil kunne læse, hvad Avast fortæller om siden.

At jeg ikke nåede længere, kan jeg takke mit sikkerhedsprogram for: Avast. (Du kan læse mere om det sikkerhedsprogram på https://www.avast.com/da-dk/mac ) Jeg både ringede og mailede til Berlingske for at fortælle, at nogle af deres artikler var blevet hacket. Men det tog flere timer, før de pågældende artikler var væk på b.dk. Pressens it-folk har virkelig fået noget at se til.
I den første tidlige netudgave af b.dk den 9. maj havde hackere igen lagt deres klamme hånd på en ny Marcon-artikel. Den havde oven i købet overskriften "Tog Macron fusen på de russiske hackere"....
Den anden hackede artikel blev angrebet natten mellem den 8. og 9. maj. Klik på billedet, hvis du vil gøre teksten mere læsbar.

Yderligere en artikel om russiske hackere artikel blev lagt ud tidligt den 9. maj. Den havde overskriften "Obama advarede Trump mod at udnævne Moskva Mike". Måske derfor blev den også straks angrebet af hackere:
Den tredje hackede artikel, der handlede om Trump og mulig russisk infiltration, blev forsynet med malware tidligt om morgenen. Klik på billedet, hvis du vil gøre teksten mere læsbar.


Op ad formiddagen samme dag blev de to sidste artikler renset for virus af Berlingskes it-folk, så man igen kunne læse dem. Med så mange inficerede artikler indenfor 24 timer tyder noget på, at nogen ønsker at tage kampen op med vores ytringsfrihed - og samtidig benytte lejligheden til at overtage flere danske computere. Når man ser på artiklernes indhold, kan man jo gætte på, hvor de pågældende hackere befinder sig! 
Som det fremgår af advarslerne fra Avast, får man præcist at vide, hvilken artikel der er tale om, og hvilken type "snavs", det er. Man kan altid google navnet på "infektionen", der i dette tilfælde hedder JS:ScriptIP-inf(Trj) Det er navnet på en såkaldt trojaner, altså et lille program, hackerne downloader på din computer, enten for helt at overtage den - uden at du ved det - og måske bruge den i et større hackerangreb senere, f.eks. hybrid krigsførelse, som generaler kalder det. Det kan også være kriminelle, der tager din computer som gidsel (kaldet randsomware), hvor du må betale flere tusinde kroner for at få dine data frigivet. Eller et overvågningsprogram, der har til formål at aflure koder til f.eks. din netbank - eller endnu værre, på et tidspunkt overtage din identitet!
Desværre er det ikke første gang, jeg oplever den slags på en avisside. Men det er ikke kun pressen, der er under angreb. Tidligere i år oplevede jeg det på Renaults hjemmeside. Den type malware ligger oftest gemt i billeder og typisk på hjemmesider, hvor ejerne bruger for lidt krudt på den digitale sikkerhed - eller i hvert fald har problemer med den. Man kan i den forbindelse undre sig over, at et bilmærke som Renault ikke er mere oppe på stikkerne. Hvis de ikke kan holde deres hjemmeside fri for hackere, hvordan så med deres biler, der bliver mere og mere digitaliseret?
Alle browsere fortæller noget om det site, vi er inde på. Det foregår oppe i venstre hjørne af browservinduet. Når det er en sikker side, vi er inde på, ser url'en på Firefox således ud:
Der er en grøn lukket hængelås og står der https:// foran url-adressen ved de fleste sikkert, at der så er tale om en sikker side, man godt kan handle på. Men det gælder ikke, hvis der er en gul trekant foran hængelåsen:
Man skal i det hele taget være opmærksom, når cirklen med et i dukker op i url'en. Placerer man cursoren over i'et kan man nemlig få flere oplysninger: 

Den meddelelse betyder, at der muligvis kan ligge ondsindede koder i billedernes pixilering. Det er i hvert fald ikke lige den side, jeg vil svinge mit plastikkort på. 
Teksten er lidt anderledes, hvis man bruger Google Chrome som browser, men det betyder i princippet det samme: Hackerne er på jagt efter din computer:

Det er browsernes måde at varsko os på. Men det er slet ikke nok, hvis man vil undgå problemer. Uden et rigtigt sikkerhedsprogram på computer risikerer man at gå i hackernes fælde, som tilfældet er med Berlingske. Et godt programmet vil nemlig lukke for din adgang til siden, inden din computer bliver inficeret......hvilket desværre også er en måde at knægte ytringsfriheden på. Jeg har tjekket JyllandsPosten, der ikke ser ud til at være angreb. På den anden side har de ikke en eneste artikel om russiske hackere. En tilfældighed eller hvad?
Har du ikke allerede et sikkerhedssystem på din computer, bør du installere et. Det gælder også din mobiltelefon eller iPad. For antallet af hackerangreb stiger hver dag. Og de bliver mere og mere avancerede. I september sidste år var der registreret 80 millioner ransomeware-angreb på verdensplan. Deraf var de 150.000 rettet mod danske computere. (Kilde: Dubex.dk)
Der findes flere udmærkede gratis sikkerhedsprogrammer. Du bliver introduceret til nogle af de bedste her: http://udenvirus.dk/den-bedste-gratis-antivirus-2017/ Det eneste sikkerhedsprogram, der ikke er omtalt i den anmeldelse, er Microsoft's Sercurity Essentials, der kører sammen med Windows - og det får gode anmeldelser andre steder. Du kan selvfølgelig også købe et sikkerhedsprogram, men de er ikke nødvendigvis meget bedre. Til gengæld er de som regel mere omfattende.

Jeg er selv Mac-bruger og benytter mig i dag af Avast på min iMac. Programmet overvåger konstant trafikken på computeren og bliver opdateret flere gange om dagen. Det kan man følge via en lille popup meddelelse i skærmens højre side øverst oppe i browservinduet:


Det vigtigste er dog, at programmet simpelt stopper mig for at komme ind på en netside med virus, trojanere eller andet snavs. Man bør i øvrigt altid kun have et aktivt sikkerhedsprogram på sin computer. Hvis der er flere, begynder de at modarbejde hinanden.

Med jævne mellemrum bruger jeg en gratis udgave af Bitdefender til at scanne, om der ligger noget grimt på min iMac. Det ligger passivt i min programmappe og jeg aktivere det kun, når jeg vil scanne mit system.
Hvis du her og nu vil scanne din computer, vil jeg anbefale Bitdefender, der regnes for et af de mest sikre på netop den område - og nemt at bruge. De har flere forskellige gratis programmer til både Mac og PC, bl.a. også et, der kan fjerne virus på computeren. Det er nemlig ikke altid lige nemt at fjerne, når computeren først er blevet hacket.

Ligesom de fleste andre sikkerhedsproducenter har de naturligvis også en omfattende version, du kan købe. Den koster 330 kr, og den bliver løbende opdateret, uden at de koster dig noget. Det er småpenge i forhold til det, en hacket computer i sidste ende kan komme til at koste. Læs mere på https://www.bitdefender.com/ 

Intet sikkerhedsprogram er 100% sikkert. Så det gælder i høj grad også om at se sig for, når man er på nettet.

15. maj 2011:

Sådan gør du dit password mere sikkert

Hvis du vil beskytte din computer, mobiltelefon, mailkonto osv. er det ikke nok at vælge et password, som man kan finde i en ordbog. Der er heller ingen sikkerhed i enkel talkode som 123456. Hackere har programmer, som kører dit password op mod ord, som kan findes i ordbøger og på den måde få adgang til det, du prøver at beskytte.
Hackerne er konstant på vej ind i banker, virksomheder med opfindelser og andre steder, hvor der direkte eller indirekte er penge at hente. Senest har de hacket spiltjenesten Sony Playstation og dermed fået adgang til millioner af menneskers personlige data.
Men de er også ude efter almindelige private computere. Får de held med at installere såkaldt malware, kan de lure personen af, stjæle vedkommendes identitet og - hvis de er heldige nok - får adgang til hans eller hendes netbank.
Sophos, et sikkerhedsfirma, der bl.a. har lavet det sikkerhedsprogram, jeg har installeret på min Mac, beretter, at de hver uge får tusinder af nye koder ind på ondsindet software, de skal have implementeret i deres sikkerhedssystemer.
Man kommer langt med at lave et mere sikkert password. Og det er faktisk meget let.

Et sikkert password
Ifølge folkene i Sophos skal man lave et password, der er nemt at huske - og det er nemt at huske en sætning, der er logisk for den enkelte eller familien. Det er en god ide at kombinere bogstaver og tal. F.eks. "Vi 3 bor i nr. 15". Sætningen forkortes til v3bin15. Og vil man gøre koden ekstra sikker, skal man kombinere store og små bogstaver. I dette tilfælde kommer passwordet altså til at se sådan ud: V3iN15. Vælger du at kreere dine passwords på denne måde, er de meget svære at knække.
Sophos anbefaler i øvrgt også, at man bruger forskellige passwords til forskellige konti.

Opdater dit antivirusprogram
Det er godt med et sikkert password. Men afhængig af din adfærd på nettet kan du stadig risikere at få lagt noget snavs på din computer.
I forbindelse med likvideringen af Osama bin Laden fandt hackerne ud af at gemme deres orme, trojanere, spyware og hvad-det-alt-sammen-hedder ind i billedfiler af Osama. Og hvis man åbner et sådan billede på sin computer, bliver det lille softwareprogram lagt over på computeren, så hackere kan følge med i, hvad man laver. Også i netbanken!
Derfor er det en god ide altid at have et opdateret antivirusprogram. Der findes flere forskellige gratis programmer, som er nemme at downloade fra nettet. Klik her, hvis du vil læse om nogle af mulighederne.

Sikker surfing
Du kan også vælge at installere det lille program WOT i din bowser. Det viser dig, om du er inde på en sikker eller mere suspekt hjemmeside. Det er især en god ide, hvis du er ude at kigge på pornosider. Her er nemlig rigtig mange hackerfælder. Og er siden meget usikker, kommer dette skilt op på din skærm:

Mere end 20 millioner mennesker verden over bruger programmet.
Gå ind på www.mywot.com og læs mere.

5. maj. 2011

Nu også cyberangreb på Mac'erne!

Det måtte jo komme. Med den succes, Apple har fået de senere år, er der nu for alvor dukket såkaldt malware op, som man kan risikere at få inficeret sin maskine med.
De cyberkriminelle forsøger via tilbud om søgemaskineoptimering at lokke Mac-brugere ind på en side, hvor de får at vide, at der er fundet virus på deres computer. Derefter kører et Javascript, hvor man opfordres til at downloade programmet MAC Defender. Hvis man har indstillet Safari, så maskinen automatisk henter filer, vil man automatisk få downloadet programmet.
Og det hele ser helt originalt ud. Maskinen bliver undervejs dirigeret ind på en pornoside, så man får en fornemmelse af, at maskinen er inficeret, og derfor nok hellere må købe det sikkerhedsprogram, man får tilbudt.
Men det er altså rent fup, som i sidste ende kun har et formål: At få en til at købe noget, så man aflevere sine kortoplysninger.
Derfor: Hold dig fra alt, hvad der hedder MAC Defender.
Jeg bruger selv et gratis antivirusprogram, som alle professisonelle Mac folk anbefaler. Der er fra Sophos og nemt at installere. De har i øvrigt også et program, der kan fjerne en maleware, hvis du er så uheldig at have fået det på din maskinen. Og det er også gratis.
Klik her på Sophos.com, hvis du vil vide mere.

Update 6. maj: Politiken har i dag en artikel om de nye typer angreb, man forventer mod Mac platforme. Klik her for at læse artiklen.

16. februar 2011

Måske lukker Microsoft din pc

Sikkerheden på Internettet er ved at blive så stort et problem, at flere lande nu overvejer, hvad man skal gøre ved de computere, der er virusbefængte.
Scott Charney, der er Corporate Vice President i Microsoft, skriver på sin blog følgende:
"Efterhånden som en større del af verdens befolkning, computere, virksomheder og institutioner kommer online, bliver truslerne også mere sofistikerede. Når antallet af registrerede ofre for cyberkriminalitet vokser, bliver beskyttelse ikke bare en bekymring for den enkelte, men for hele samfundet." (Læs hele hans indlæg her.)
Det er således ikke længere er et spørgsmål om den enkelte computer. Den kan nemlig indgå i et såkaldt botnet. Det er betegnelsen for en større samling computere, der kontrolleres af en bagmand uden ejernes viden. Han kan aktivere dem alle på en gang og f.eks. lamme en virksomhed - eller et helt lands infrastruktur.
I Danmark regner eksperter med, at op imod 100.000 computere i dag indgår i botnet! Dertil kommer så de computere, der bliver hacket p.g.a. økonomisk kriminalitet.
Nogle amerikanske virksomheder taler om at udelukke de kunder, der ikke sikre deres computer mod virus. Den amerikanske televirksomhed Comcast er startet med at sende en besked til de kunder, hvor firmaet kan registrere, at deres computer er inficeret med ondsindet software. Næste skridt kan blive at lukke netforbindelsen til kunden.
Derfor må parolen lyde: Få installeret et antivirusprogram på din computer, hvis den ikke allerede har det. Og der er ingen undskyldninger, for du kan få flere udmærkede gratis programmer på nettet.
Klik her og læs mere om de muligheder.

13. januar 2011

Er gratis antivirusprogrammer noget værd?

Sidste år undersøgte Google mere end 200 millioner hjemmesider og fandt ud af, at 11.000 af dem distribuerede falske antivirusprogrammer.
Der findes mange anerkendte antivirusprogrammer, der koster penge. Men hvad med de gratis antivirusprogrammer til PC'eren - er de noget værd?
Det har flere professionelle kigget på. Her er nogle af deres bedste bud:

Avast Free Antivirus
En af de mest velanskrevne er Avast. De til yder to betalingsversioner og en gratis version af deres antivirusprogrammer. Vil man undgå skidt på sin computer, behøver man kun man downloade det gratis program. Vil man sikre sine data mod tyveri og helt undgå spam, koster det op til 35 €.
Den gratis version har en god brugerflade og er hurtig til at scanne filerne på harddisken.
Du kan læse mere på Avast.com.

Avira Antivir
Avira hører også til i den bedste ende af de gratis antivirusprogrammer. Det fås i en gratis version, og en lidt mere omfattende udgave til 20 €. Den gratis version kan det samme so Avast, men brugerfladen kunne - iflg. PC World - "godt trænge til at blive frisket op!"
Du kan læse mere på Avira.com

Panda Cloud Antivirus
Panda Security - som jeg har refereret til i et tidligere indlæg - har også høstet meget anerkendelse for deres antivirusprogram. Især får brugerfladen mange flotte ord med på vejen, fordi det gør programmet nemt at bruge. Til gengæld er det ikke helt så hurtigt som de to andre til at scanne filerne.
Du kan læse mere på Cloudantivirus.com

Microsoft Security Essentials
Microsoft får ofte skæld ud for meget. Derfor skal de også have ros, når de gør noget ekstra. Og det gjorde de faktisk sidste år, hvor de lancerede antivirusprogrammet Microsoft Security Essentials. Nu er det oven i købet kommet på dansk. Og i modsætning til den berømte Office pakke er det helt gratis.
"Det dækker i den grad det gennemsnitlige virusprogram, som man ellers skulle betale penge for. På nogle områder er det endda bedre. Det er er uden tvivl anbefalelsesværdigt, " udtalte Peter Kruse i den anledning til PC World. Han er ekspert i it-sikkerhed hos CSIS Security.
Selv om det er et simpelt program, fanger det, hvad Microsoft lover. Og de er flittige til at opdatere det.
Du kan læse mere på Microsoft.com

Antivirus på Mac
I mange år florerede der ingen vira på på Mac. Men efterhånden som Apple er blevet et stadig større navn i den digitale verden, er Mac'erne også blevet mål for de cyberkriminelle. Derfor er det nødvendigt med et antivirusprogram, hvis du har en Mac.
Du kan finde forskellige anmeldelser af de gratis versioner på nettet. Du finder dem bl.a. på Maczonen.dk.
Jeg er selv Mac-bruger, og min it-supporter har anbefalet Sophos Antivirus som det bedste p.t. Det er et godt lille program, der opdaterer sig selv og iøvrigt kører i baggrunden, uden at jeg bemærker det.
Du kan læse mere om det på Sophos.com

Hvad siger Politiken's Tjek?
Politikens forbrugerside Tjek har testet nogle gratis sikkerhedsprogrammer. De peger på Microsoft Security Essentials som den bedste til at beskytte en pc mod virus, malware og spyware.
Der kan være brug for mere beskyttelse, afhængig af hvilken browser og mail-setup, du bruger. Som firewall valgte Tjek Zonealarm.
Du kan læse hele deres anmeldelse her. Samme sted er der i øvrigt links til en artikel om betalings-sikkerhedsprogrammer.

Kun et antivirusprogram på computeren
Nogle kunne forledes til at tro, at flere virusprogrammer er bedre end et. Men det er ikke tilfældet. Din computer kan faktisk ikke håndtere flere antivirusprogrammer på en gang. Derfor må der kun være et. Og hvis du i sin tid fik leveret en maskine med en antivirusprogram installeret - f.eks. Norton - men ikke har betalt for opdateringen, skal det gamle program fjernes, før du installeret et nyt og gratis program.
Nogle inaktive antivirusprogrammer er sværere at fjerne end andre. Men hvis du ikke gør det, går der ged i pc'ens beskyttelse. Jeg vil anbefale at kontakte en supporter, hvis du er i tvivl. Det er i øvrigt et problem, der kan løses online. Det er langt billigere end at få besøg af en tekniker eller afleverer computeren på et værksted. Du kan læse mere om den mulighed her.
Er problemet akut, kan jeg anbefale min egen it-supporter, Nem Support. Dem har jeg brugt i mere end 10 år.

6. januar 2011

Pas på de cyberkriminelle!

Jeg får 30-40 spammails om dagen. Mindst. De 99% ryger heldigvis automatisk i min skraldespand.
Det meste er almindelig spam. Men der er også camouflerede mails fra hackere, der enten vil lægge virus på min maskine, eller bruger den som midlertidig server, så de kan distribuere f.eks. porno, voldsvideoer eller kodede meddelelser til andre.
Og så er der de hackere, der bare vil stjæle mine personlige oplysninger. Et stigende problem ifølge en ny rapport fra Europol, som Berlingske skriver om i dag. Klik her, hvis du vil læse artiklen.

Men hvor stor er chancen egentlig for at få hacket sin computer? Ja, der laves 57.000 falske websider om ugen - der bliver 3 millioner om året - så risikoen for at havne det forkerte sted er absolut til stede. Kopierne er nemlig dygtigt lavet. Som f.eks. denne meddelelse, jeg fik i dag. Den blev heldigvis fanget af spamfilteret i mit postprogram (derfor den røde advarselskasse):

Vi er sikkert mange, der har set den besked før, inkl. advarselsen. Men der er jo en første gang for alle. Og i farten kan man komme til trykke på den forkerte tast!
Efterhånden er det vel nok en kendt sag, at man skal passe på, når det gælder sociale medier som Facebook. Men der er mange andre steder, hvor man skal se sig for.

Hvordan snyder hackerne os?
Når man ser på, hvilke områder de cyberkriminelle er interesseret i, er det nemt at se, hvad det er , de er ude på:

Det er primært personlige oplysninger, der interesserer de cyberkriminelle. Og kan de kommer ind i Pentagons computere, kan de komme ind de fleste andre steder!
Det er ikke kun, når vi er i netbanken, vi skal passe på. Det gælder alle de steder, hvor vi handler på nettet. Og hvis du tror, det er kun er på små ukendte firmaer på nettet, vi kan blive snydt, så er du galt på den. Fem af de mest kopierede websites er eBay, Western Union, Visa, PayPal og Amazon. Derfor kan man generelt sige, at alle de steder, hvor vi skal oplyse koder og numre på bankkonti, gælder det om at se sig for. Er vi nu på firmaets rigtige hjemmeside. Eller er vi ved at blive snydt?
De cyberkriminelle finder nemlig hele tiden på nye finurlige måder, der kan hacke din computer. F.eks. med annoncer, der linker til en side, som er noget helt andet end det, du tror.
Det har sikkerhedsfirmaet Panda Security fundet flere eksempler på. Kig f.eks. på denne meddelelse:

Det ligner en meddelelse fra Firefox. Men det er det ikke. Tværtimod. Det er første del af en 4-trins kampagne, som kriminelle lancerer for at hacke din computer.
Problemet er, at de fleste kun læser at det er en Secutity Alert, fordi computeren er blevet scannet, og at der er fundet adware og trojanere. Derfra og så til at klikke på Start Protection er der ikke langt. Men det er den kriminelle 4-trins raket, de har startet. Klikker man, bliver hackernes "værktøj" nemlig installeret på computeren. Og når den genstarter, bliver ejeren mødt af dette vindue:

Det ligner jo til forveksling MicroSoft! Men det er det ikke. Det er starten på pengeafpresning - uden at brugeren opdager det. Næste step en denne scaningsmeddelelse:


Og derefter kommer regningen - på noget, du slet ikke har fået:

Og hvem siger, det er sidste gang du fra en regning fra dem? Hvis du ikke får renset ud på din computer, ligger det forbryderiske malware der jo stadig.
PandaLabs har en fortrindelig blog, hvis du vil følge med i, hvad der sker på nettet. Klik her for at komme ind på forsiden. De lægger løbende aktuelle ting ud - og det hele bliver rubriceret i en lang række overskuelige kategorier.

Se dig for på YouTube
Et af de kedelige forløb, du kan læse om på Pandalabs blog, viser, at de cyberkriminelle ikke har nogen hæmninger. Da minearbejder i Chile blev spærret inde, lagde hackere nogle videoer ud på YouTube.

Det så helt harmløst ud. Men det var det ikke. Slet ikke endda. Mens man kiggede på de videoer, fik man downloaded malware, så man automatisk kom ind på falske sites, når man gik i en af de kendte sydamerikanske netbanker. På den måde blev man franarret sine kontooplysninger.

Kig efter https
En af måderne at undgå den slags på, er at kigge i browserlinjen. Der skal stå https:// når forbindelsen er krypteret og dermed sikker. Så kan du roligt bruger koder og kontooplysninger. Det kan du ikke, hvis der kun står http://. (Du kan læse mere om https her.)
Jeg har tidligere skrevet om det lille program WOT, som du kan installere i din browser. Det vil ofte fortælle dig, om du er inde på en suspekt side eller ikke. Du kan læse indlægget her. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er noget antivirusprogram. Det er kun et stykke "indikatorpapir",
Der er under alle omstændigheder god grund til at have et ordentligt sikkerhedsprogram installeret på sin maskine. Jeg er selv Mac bruger og selv om der er ikke mange vira til Mac i omløb, har jeg alligevel installeret et antivirusprogram. Det er gratis og hedder Sophos Anti Virus. Der er flere andre, der laver den slags programmer til Mac coputere, bl.a. Panda Security.
Forskellen på de købte og de gratis programmer kan ligge i opdateringen. Installerer du et gratis program, skal du følge lidt med i, hvor ofte det opdateres. Det fortæller din maskine dig automatisk.
PC World har testet forskellige gratis antivirusprogrammer til PC. Den test kan du læse her.
De har også testet de antivirus programmer, der koster penge. Den test kan du læse her.
God fornøjelse.

9. december 2010

Sådan undgå du internetsider, der kan ødelægge din computer

Jeg har længe irriteret mig over, at jeg - uden at vide det - kunne havne på en hjemmeside, som inficerede min computer med virus eller andre stærke sager, der kunne ødelægge den.
Nogle tror måske, at det kun kan ske på pornosider. Det er ikke tilfældet. Din computer kan blive smittet, blot du besøger en side, klikker på et link i din mail eller downloader en screensaver fra et site.
Her er et lille udpluk af de "festlige" ting, computeren kan pådrage sig, når du har været ude at surfe på nettet (klik på de enkelte ord, hvis du vil vide, hvad det er og hvad du risikerer):

...adware, ads, backdoors, blended threats, botnets, browser exploits, fraud, identity theft, keyloggers, malware, phishing, pop-ups, ransomware, riskware, rootkits, spam and junk mail, spyware, trojan horses, viruses, worms, clickjack, framekiller, macros, and DoS Attack.

For nogle måneder siden gjorde min it-mand mig opmærksom på, at der findes en smart lille applikation til min computer, så jeg hurtigt kan bedømme risikoen ved at besøge et site.
Det lille program, der er gratis, hedder WOT - en forkortelse for
Web Of Trust. Ved hjælp af farvede ringe i browseren eller ud for søgemaskinens hits får man hele tiden at vide, hvor sikkert et site eller et link er.
Når du Googler på nettet, vil farvede ringe ud for alle hits afsløre, hvilke sider der er ufarlige at besøge, og hvilke sider du skal passe på. Søger du f.eks. på ordet "screensaver", vil resultatet komme til at se således ud:


Grønne ring betyder, at der ingen fare er. Røde ringe betyder, at du skal overveje at holde dig væk. Der kan også være gule ringe, og de betyder, at der kan være noget galt. Det er altså lidt som ved et stoplys: Stop for rødt, pas på, når der er gult og kør videre ved grønt.
Når man installerer programmet, kan man skræddersy programmet på fire parametre:
Trustworthiness
, som fortæller, om sitets indhold er troværdig. Vendor reliability, som fortæller om sitets pålideligheden, hvis man f.eks. handler der. Privacy om måden, sitet behandler din computer på, f.eks. med hensyn til downloads. Og Child Safety afslører, om der er pornografisk materiale på sitet. Den sidste er jo interessant, hvis man har brøn, der bruger computeren. Jeg har personligt fravalgt Child Safety, dels fordi ingen børn bruger min computer, dels fordi de fleste aviser bliver rated rødt, bare de har et halvbar pige i en artikel.
De fire parametre afgør, hvilken farve ringen i browservinduet. Her er et eksempel på et site, hvor der er fri bane:

Og sådan ser det ud, hvis du skal stoppe op og tænke en ekstra gang:

De røde, gule og grønne farver er gradueret. Du vil som regel kunne klikke dig ind på en side, selv om der er en rød cirkel. Ansvaret er jo dit eget. Men hvis WOT mener, der virkelig er fare på færde, lægger de et gennemsigtigt tæppe ned over skærmen med følgende tekst:


Teknisk set betyder det, at du endnu ikke er trådt helt ind på det pågældende site, og du kan forlade stedet igen via browserens piletaster. Du kan også beslutte, at godt godt vil videre. Så klikker du på piletasten nederst til højre i WOT skiltet. På den måde kommer du ind på det pågældende site. Men det er på egen regning og risiko, for du er blevet advaret.
Du kan også vælge at klikke på udråbstegnet (I want to rate it) nederst til venstre i WOT-vinduet og dele din erfaring med WOT, hvis du mener, siden er OK.
Hvis WOT endnu ikke ved nok om et site, bliver det signaleret ved hjælp af en grå ring med et spørgsmålstegn i. Og det vil du især opleve, når det gælder mindre danske virksomheder eller sites, der ikke besøges så ofte. WOT ønsker at være på så sikker grund, før de et site karakter. Indtil da fortæller de dig, at de ikke ved nok til at rate et site.
Du kan også opleve en rød cirkel på sites fra velrenommerede firmaer. Det kan f.eks. være et udtryk for, at virksomhedens site har været udsat for et hackerangreb eller at webafdelingen ikke har ryddet ordentlig op på virksomhedens site.
Det er en finsk organisation, der står bag, og pålideligheden af WOT øges dag for dag. Der er ikke nogen garanti, men programmet har været i luften siden 2006 og er p.t. det eneste, der fungere ordentligt.
Hvis du vil vide mere om WOT, kan du se deres informationsvideo på YouTube. Bare klik her.

WOT er nemt at installere
Programmet fungerer på de mest populære browsere - bl.a. Firefox (version 3 og senere), Google Chrome (version 4 og senere), Internet Explore (version 2000, XP, Vista og 7) samt Safari (version 5 og senere) og Opera, ligesom det kører på de mest almindelige operativsystemer, d.v.s. PC'ere med Windows og Mac'er med OSX og Linux.
Hvis du vil downloade det lille gratis program - og det er nemt at installere - kan du hente det gratis ved at klikke her på www.mywot.com/ På deres hjemmeside er der flere oplysninger om både programmet og WOT.
Du kan bl.a. taste URL adressen ind på dit favoritsite ind på WOT's hjemmeside og se, hvordan det bliver ratet. Det er primært store internationale sider, der p.t. er registreret. De danske sider kommer på hen ad vejen. Der er p.t. kun 30 mill. sites, der er rated, men antallet vokser med 300.000 om måneden.
Klikker du på ringen øverst i din browser, kommer der et lille vindue op med mere detaljerede WOT oplysninger om det site, du er inde på. Det ser ud som på billedet til højre. Når WOT ikke har tilstrækkeligt mange data at rate et site på, er der som sagt et spørgsmålstegn i en grå ring.
Jeg har valgt ikke have
Jeg har selv installeret det på alle familiens computere, og kan kun give det mine varmeste anbefalinger.

Beskytter ikke computer
For god ordens skyld skal det understreges, at programmet IKKE yder computeren nogen beskyttelse. Det er et program, der blot gør det lidt nemmere for dig at styre uden om de sites, der er "snavs" på.
Du kan også forsyne din browser med et program fra trustpilot.dk. Det fortæller dig, hvor sikre især danske netbutikker er at handle i - og vi taler her om handelsmæssig sikkerhed. I stedet for programmet, kan du gå ind på Trustpilots hjemmeside og undersøge, hvad brugerne mener om den pågældende netbutik, du overvejer at handle i.
Klik her, hvis du vil læse artiklen.