Marts 2017

Måske er dit kød slagtet, så det er farligt at spise

Når vi hører om halal-slagtet kød, opfatter de fleste det som en rituel slagtning, som bl.a. muslimer praktiserer. Og hvis man ikke er muslim, er det jo ikke noget der vedrører os, vil de fleste sikkert sige.
Sådan er virkeligheden imidlertid ikke. Danish Crown og mange andre slagterier slagter en stor del af deres kød efter halal foreskrifterne - fordi de på den måde kan eksportere det til muslimske lande. Men en del af det havner også i danske supermarkeder. Uden at være mærket som halalslagtet kød. Der er ingen krav om, at kød skal deklareres efter slagtemetoden, hverken når vi taler om oksekøb, kyllinger og lam. Derfor ved vi reelt ikke, hvad vi lægger ned i indkøbskurven.
Problemet er, at halalslagtet kød kan være inficeret med bakterier p.g.a. den måde, slagtningen foregår. Når dyrene skal slagtes efter religiøse foreskrifter, bliver deres halspulsåre skåret over sammen med spiserøret og luftrøret. Og Fødevarestyrelsen har i en brochure slået fast “at animalske fødevarer, som for eksempel kød og mælk, udsættes især for bakterier fra dyrenes fordøjelseskanal, næse og svælg”. 
De veterinære myndigheder har i flere lande har fastslået, at metoden medfører for stor en forurening af købet. Derfor er den forbudt i hele EU - med mindre det altså kaldes rituelle slagtninger!
Slagterierne påstår, at der ikke er nogen risiko forbundet med halalslagtningen, fordi fødevaresikkerheden på de danske slagterier er meget høj. Og de hævder, at der er mange arbejdspladser pg penge i den eksport. Men det ændrer ikke på, at risikoen for bakterier under alle omstændigheder er størst, når kødet er halal.

Man kan undre sig over, at lovgivningen forbyder halalslagtet kød, når det efterhånden er det eneste i køledisken. Faktisk bliver alle kyllinger i dag halalslagtet.
Hvis du vil undgå halalslagtet kød, er det bedste råd at købe frilandskød. Det skulle efter sigende stadig blive slagtet på den "rigtige" måde. Så kig efter Frilands-mærket, næste gang du står ved køledisken. Du kan læse mere om Frilandskød på www.friland.dk

Februar 2017

Hvor meget mobilabonnement har du egentlig brug for?

Foto fra Politikens artikel - måske skal byens fortorve i fremtiden indrettes som her!

Politiken havde i maj sidste år en interessant artikel om en type ulykker, vi før i tiden var forskånet for. Ulykker der sker, fordi vi går, mens vi har blikket stift rettet på mobilen, fordi vi sms'er, læser den seneste mail, Facetimer med en ven osv. og derved risikerer at støde ind i en lysmast, træde forkert ved kantstenen eller det, der er værre. (Læs hele artiklen her!)
Nu hører jeg til den ældre generation, og jeg kan som oftest vente med at tjekke beskeder eller mails. Hvis det er vigtigt, ringer folk vel, tænker jeg.
Denne besættelse af mobiltelefonen afspejler sig i de abonnementer, vi tegner. Jo mere vi bruger mobilen, jo større abonnement tegner vi.
En pakke hos f.eks. Plenti til 119 kr. må ellers siges at være overkommelig, når alt (minus et gebyr for kortet) er med i den pris. Men vores adfærd er bestemt af vores vaner, har jeg fundet ud af. Og dermed også vores brug af smartphonen.
Vi har to huse, og i det ene er mobildækningen særdeles dårlig. Derfor er min kone og jeg nødt til at supplere vores mobilabonnementer med IP-telefoni. Og TDC har været meget rimelig, da jeg forhandlede en samlet pris på vores internetabonnementer...... for det skal man altid forsøge. Alle telefonselskaber er i princippet til at tale med.
Jeg vidste ikke helt selv, hvor meget jeg egentlig brugte min iPhone, for den slags regninger har det med at forsvinde i det store husholdningsbudget. Men da jeg i vores årlige redigering af vores budget så, at min kone brugte under 400 kr. om året på sit mobilabonnement, var jeg overrasket over det lave tal. Det viser sig, at hun bruger sin iPad til alt på nettet - og kun når vi er et sted med gratis WiFi - og at kun gør samtalerne på sin mobil korte. De 400 kr. betaler hun således efter forbrug.
Jeg havde et mobilabonnement, der koster et par hundrede om måneden, men ved at kortlægge og ændre mine mobilvaner, fandt jeg ud af, at jeg kunne gøre som hende: At betale efter forbrug.
Efter at have tjekket udbydernes priser, fandt jeg ud af, at OK Mobil har et basisabonnement, der passer til mit forbrug. Jeg betaler 59 øre pr. minut, 8 øre pr. sms, 1 kr. for en mms, og 49 øre pr. MB. data. Jeg bruger min stationære og bærbare computere til over 95% af alle mails, søgninger på nettet osv. Og det har reduceret min årlige mobilregning til under 600 kr.
I alt har vi på årsbasis sparet flere tusinde kroner ved at tænke os om i stedet for at lade mobilen være en forlængelse af vores hænder..... og hjerne! Og vi har helt undgået at komme til skade, mens vi taler i telefon!

OK Mobil har imidlertid et nyt tilbud, som jeg nu vil overveje: 5 timers tale, 1 GB data, gratis sms og mms til 69 kr. pr. måned. Taler man mere end 5 timer, koster det 49 øre pr. minut. Det abonnement hører vist til i den absolut billigste ende af mobilabonnementer. P.t. prøver jeg at finde ud af, hvor mange sms'er og hvor mange samtaler jeg egentlig har om måneden på mobilen. På den anden side er jeg bange for, at min mobil-diciplin hurtig går fløjten, hvis jeg siger farvel til det forbrugsstyrede abonnement.
Men en ting kan jeg slå fast: det hele starter med at analysere sine telefon- og it vaner. Hvis man bare vælger et abonnement med en fast månedlig ydelse, fordi man tror det passe til ens forbrug, risikerer man at betale for noget, man slet ikke har brug for.

November 2016

Dit Visakort er en tikkende bombe.....

Det tager kun hackere nogle få minutter - eller sekunder, hvis deres computer ellers er kraftig nok - at "gætte" sig til nummeret på et Visakort, udløbsdatoen og den 3-cifrede  sikkerhedskode, der står på kortets bagside. Og så kan de begynde at handle på nettet i dit navn og uden at have kortet i hånden.
Det er forskere på Newcastle University i England, der har påvist, at det kan lade sig gøre - og hvordan det kan lade sig gøre. Det skræmmende er nemlig, at ingen banker vil opdage, at hackerne er på spil, når de gentagne gange forsøger at gætte kreditoplysningerne.

Den historie kan man læse i det akademiske tidsskrift IEEE Security & Privacy. Her beskriver forskerne, hvordan de i en række forsøg formåede at omgå alle de sikkerhedsforanstaltninger, der ellers skulle beskytte online-betalinger mod den slags svindel. Forsøget skete, fordi hackere brugte den teknik i den engelske supermarkedskæde Tesco (som også er en bank), hvor 20.000 kunder for ikke så længe siden blev lænset for 2,5 millioner pund. Det svarer til 22 millioner kroner!
Forskerne afprøvede den samme teknik med Mastercard, men det blev opdaget. I modsætning til et Visacard, hvor pengene bliver svindlet fra din egen konto, bliver svindlen med et MasterCard i første omgang bankens problem, fordi det er et kreditkort. Så bliver pengene jo ikke trukket fra din konto med det samme.
Du kan læse mere om svindlen og hvordan hackerne gør, hvis du klikker på dette link til en artikel Berlingske.
Hackere er et stadig større problem for også de danske banker. Selv om bankerne ikke ligefrem reklamerer med det, har it-kriminelle i årets tre første kvartaler gjort 970 forsøg på at stjæle penge fra folks konti. Og selv om bankerne har været på vagt, er det iflg. Finansrådet lykkedes tyvene  at svindle sig til sammenlagt 3,8 millioner kroner. Det tal har vært stærkt stigende gennem en årrække.
De fleste steder på nettet kan man i dag både betale med et MasterCard og et VisaCard. Og som jeg har plæderet for mange gange i disse spalter, så bør enhver betaling på nettet foregå med et MasterCard og ikke et Visakort.
Men der er steder, hvor man ikke får den mulighed. F.eks. hvis man skal føre penge tilbage til Udbetaling Danmark.
Både min kone og jeg har fået et efterregulering fra Udbetaling Danmark, og skal i den forbindelse betale nogle penge tilbage. Og de tilbyder kun 3 muligheder: Visa, MobilPay eller girokort.
Det første er som beskrevet en rigtig dårlig ide. Jeg bruger heller ikke MobilPay - af samme grund - og hvis man endnu ikke har fået et girokort tilsendt, må man vente, indtil man har fået et girokort tilsendt.
I de situationer forfalder mange nemt til at sige: Åhr, jeg betaler med Visa denne ene gang. Men een gang kan altså viser sig at være en gang for meget. Og når du betaler med Visakort, trækkes pengene altså direkte fra din konto med det samme - hvad enten det er dig eller hackerne der beder om at få betalt en regning. Og så ender bevisbyrden som et problem mellem dig og din bank. Når betalingen sker med et MasterCard, bliver det et problem mellen din bank og en tredjepart.
Så brug dine plastikkort med omtanke. Og husk, at hackere kan skabe flere problemer end et indbrud!

Juni 2016

Pas på, når du lejer bil og kører i Italien

Du skal se dig for, hvis du skal lejer bil i udlandet i løbet af sommeren. I hvert fald hvis du rejser til Italien. Lige så smukt landet er, lige så mange fælder er der, når du lejer bil.
Flere steder i Italien og Spanien opfattes Visa-Dankortet ikke som et kreditkort på linje med f.eks. f.eks. Eurocard, Mastercard og American Express. Problemet er, at nogle udlejningsfirmaer, f.eks. Goldcar, ikke mener, bilisten er forsikret, når betalingen sker med et Visa-Dankort. Vil turisten betale med dét kort, tvinges lejeren ud i en dyr ekstra forsikring eller et højt depositum.
Du kan læse artiklen på http://jyllands-posten.dk/livsstil/rejser
Det fik mig til at tænke på en rejse til Toscana, der blev rigtig dyr, dels fordi udlejningsbureauet Eurocar glemte at fortælle os om nogle af de regler, der gælder i større italiensk byer, dels fordi vores brug af Mastercard endte med at koste os 400 kr. ekstra.

Det koster at køre ind i en større italiensk by
I Italien skal man have et specielt mærke på bilen, når man kører ind i centrum af en større by - noget der f.eks. også gælder i Tyskland, når man kører diesel. Sådan noget går jeg som billejer ud fra, udlejningsbureauet sørger for er i orden - eller i det mindste orienterer mig om. Men det gjorde Eurocar ikke.
Under et besøg i Firenze lå der en hilsen fra politiet under vinduesviskeren - oven i købet mens bilen stod parkeret i et dyrt parkeringshus. Da det hele stod på italiensk, besluttede vi at smide sedlen væk. Vi havde jo betalt for at holde i et parkeringshus, så det måtte da være en fejl.

Det var det ikke. Flere måneder senere dukkede der et bødeforlæg op fra det italienske politi hjemme i Danmark - denne gang på engelsk. På den kunne vi forstå, at bilen åbenbart manglede et mærke. Sandsynligvis en ZTL-tilladelse (ZTL står for Zona Traffico Limitato), som er en forudsætning at køre ind i city i større italienske byer. Du kan læse mere om det på www.visitflorence.com
Vi undrede os over, hvorfor Eurocar ikke havde nævnt det. Og hvor politiet havde fået vores navn og adresse henne. Men vi besluttede os også denne gang at smide opkrævningen i skraldebøtten. Hvad kunne italiensk politi gøre, når vi boede i Danmark?

De lange tyves arm
Kort tid efter gennemgik jeg betalingerne på  mit MasterCard og opdagede, at Eurocar i Italien havde trukket 400 kr. på min konto - for betaling af den tid det tog at finde vores navn og adresse frem til de italienske myndigheder!
Jeg tog fat i danske Eurocar, der beklagede, men fortalte, at vi ikke var de første, der havde oplevet sådan noget. Eurocar i Danmark kunne ikke gøre noget ved det.
Jeg orkede ikke at tage et opgør med Eurocar i Italien, så jeg besluttede at skyde en hvid pind efter de 400 kr....... men bøden ville jeg dælme ikke betale.
Jeg havde egentlig glemt episoden, da der kom yderligere et brev fra det italienske politi. Nu truede de med incasso - og fortalte, at jeg risikerede fængsel, næste gang jeg satte min fod på italiensk jord.
Nu blev jeg godt nok lidt betænkelig. Jeg tog kontakt til en god ven, der er tysk statsborger, men bor i Danmark. Han har erfaring med bøder i Tyskland..... og han kunne fortælle, at den er god nok. En myndighed i et EU land kan sagtens inddrive bøder i et andet land, fordi politimyndighederne i EU udveksler oplysninger med hinanden.
Enden på legen blev, at jeg betalte bøden. Når jeg skal til Italien, skal jeg på ferie og ikke i fængsel! En god ven i Danmark har haft de samme skærmydsler med italiensk politi. Han nægtede at modtage incassobrevet - og til sidst gav de italienske myndigheder op. Men han lejer ikke bil, næste gang han skal til Italien!
Hvis du vil læse mere om at køre bil i Italien, kan du blive klogere på www.euroconsumatori.org

Episoden minder lidt om en oplevelse, jeg havde i det gamle Jugoslavien. Jeg var på tur med en vognmand fra København til det Indiske Ocean, fordi jeg skulle skrive om livet som langturschauffør. Jeg havde fået at vide, at lastvogne med europæiske nummerplade ofte blev standset af politiet i Beograd og fik en bøde, fordi betjente på den måde supplerede deres beskedne månedsløn. Det var som regel en hastighedsbøde, også selv om man bare luntede af sted på grund af de trafikale udfordringer i byen.
Vi blev også standset og chaufføren fik en bøde, som han betalte på stedet. Betjenten ville også lige tjekke mit pas og høre, hvad jeg lavede i Beograd. På tysk fortalte jeg ham, at jeg var journalist og skulle skrive om turen - hvorefter han lyste op i et stort smil, gav chaufføren pengene tilbage og bad mig skrive noget positivt om Jugoslavien!
Se, det var tider!

Maj 2016

Så nemt kan tyve stjæle fra dit Dankort, selv om det ligger i din baglomme eller en taske! 

Fordelen ved det kontaktløse Dankort er tydelig for alle, der ikke gider det der med koder, kortterminaler osv. Men bagdelen er, at det er lige så nemt for tyve at tappe penge fra kortet, som det er for dig at bruge det.
På billedet ser du en mand i en bus, som har en bærbar Tuch-And-Pay aflæser i hånden. Den bruges til den nye type kreditkort, hvor du i f.eks supermarkedet eller en cafe kan nøjes med at føre dit kort hen over butikkens aflæser. Så har du betalt din regning.
Tyven gør i store træk det samme. Han indtaster et beløb på sin aflæser og fører den så hen til den baglomme eller den taske, du har kortet liggende i. Mere skal der ikke til, før beløbet automatisk bliver overført fra kreditkortet til hans konto i en dansk eller udenlandsk bank. Og her sørger en medsammensvoren hurtigt for, at pengene hæves eller overføres til en konto i en anden bank i et andet land.
Så pas på derude. Fagre nye verden er desværre også fagre nye tyve!

April 2016

Det er blevet nemt at finde den billigste el

Efter mange tilløb er det endelig lykkedes for Folketinget at ændre på lovgivningen, så vi fra i dag kan få en samlet pris på el. Indtil nu har det været helt uoverskueligt at foretage sammenligninger eller bare forstå de samlede omkostninger. De fleste husholdninger har nemlig fået to regninger: En på selve el'en og en på transporten i el-nettet, inkl. alle de gebyrer og afgifter, staten lægger oven i prisen.
Det har elpris.dk gjort mere gennemskueligt.

Det er Energitilsynet, der står bag den nye hjemmeside, oven i købet en meget brugervenlig og velfungerende hjemmeside! Her er det muligt at se og sammenligne priser fra alle landets el-leverandører, inkl. hele den jungle af afgifter, vi skal betale.
Man skal blot indtaste sit postnummer og boligens størrelse (der er forskellige valgmuligheder, så det er pærenemt...) og trykke Find Prisen, så er man i gang.
Det er overraskende, at der er så mange elselskaber og -leverandører. Og at priserne varierer så meget, som de ser ud til at gøre.
Man kan vælge en aftale med en variabel pris og dermed udnytte de konjukturer, der er på det nordiske el-børs. Det kræver, at man hele tiden overvåger priserne på el-markedet og har en aftale, hvor man ikke er bundet. Alternativet er at vælge en fastpris aftale og dermed kende prisen pr. kWh den næste måned - eller de næste 3, 6 eller 12 måneder. Der er nemlig flere muligheder for at indgå en fast aftale om en fast pris.
Det er nemt at skifte leverandør. Så nemt, at jeg forudser, at der blive megen skiften frem og tilbage det kommende års tid, for der er faktisk penge at spare.

Jeg har selv foretaget et skift - og det var særdeles enkelt.
Jeg tastede mit postnummer ind og fandt ud af, at jeg idag betaler næsten 10 øre mere pr. kWh end det billigste tilbud på hjemmesiden. Så var min nysgerrighed vakt!
Hjemmesiden regner også ud, hvad de samlede udgifter er på 6 mdr. og dermed bliver det let at sammenligne priserne. Man skal dog være opmærksom på, at det er en foreløbig pris, idet selskaberne jo ikke ved, hvor meget el en husstand vil aftage f.eks. de næste 6 måneder. Man skal også være opmærksom på, at priserne er højere øst for Storebælt end vest for Storebælt. uanset hvem der leverer el.
Hvis jeg valgte en fast pris i den periode, ville de estimerede udgiftern være 5.733 kr. Tog jeg det dyreste fastpris-tilbud i den periode, var den estimerede pris 7.634 kr. (Jeg bor i et stort hus, hvor vi bruger meget el!) På årsbasis bliver besparelsen altså over 1.000 kr.
Jeg skiftede ellers til OK El for halvanden år siden og efter 6 måneder på en fast lav pris flyttede de mig over på en variabel pris, som jeg i dag af kringlede veje har fundet ud af er oppe på 28 øre pr. kWh - hvilket hører til i den absolut dyreste ende. 
Jeg har oplevet det engang tidligere, da jeg skiftede el-leverandør, så man skal åbenbart se sig for, når den første aftaleperioder er gået. El-leverandørerne tjener penge på vores dovenskab, fordi vi ikke tjekker vores el-pris regelmæssigt. Hvis man fortsat vil betale mindst muligt, skal man altså tjekke priserne regelmæssigt. Men det er blevet meget nemmere med elpris.dk ... og jeg vil anbefale, at man som udgangspunkt tegner en fastpris for 6 måneder ad gangen. Jeg tegnede for år tilbage en 12 måneders fastprisaftale med en el-leverandør, og da jeg undervejs kontrollede priserne, betalte jeg faktisk overpris, fordi den variable pris var blevet lavere. 
Jeg har nu skiftet til Natur-energi, der gør opmærksom på, at det er et introduktionstilbud, jeg får og at prisen vil være en anden om 6 måneder. Desværre kunne jeg ikke få mere end 6 måneder. Men prisen er umiddelbart så fordelagtig, at jeg godt ville have tegnet mig for 12 måneder. 
For løbende at følge med i prisniveauet, har jeg nu sat et mærke ved den 20. september i vores 2016 kalender, for på det tidspunkt skal jeg ind og tjekke, hvor priserne har bevæget sig hen og hvem der skal være min næste el-leverandør.
Jeg synes det er en nem måde at tjene penge på. Det tog et kvarter sammenlagt og jeg har som minimum tjent 756 kr. på den tid. Det er da en meget god timeløn, er det ikke?

Marts 2016

Måske er opladeren til dit Apple udstyr en brandfælde?

Apple har endnu engang problemer med noget af deres udstyr. Denne gang er det stikket til opladeren, både til iPhone, iPad og andet Appleudstyr.

Det er også problemer med et USB kabel til MacBook, hvis den er købt i 2015.

Du ka få byttet udstyret hos den nærmeste Apple forhandler, hvis du har fået en af de brandfarlige slags. 

Jeg har selv fået byttet flere stik hos Humac, som Apple har lavet en aftale med. Dér kan du få byttet, selv om udstyret er købt et helt andet sted.

Men start med at se, om du er ramt af den potentielle "brandfælde" ved at klikke her - så bliver du stillet videre til TV2's hjemmeside. Dér finder du en artikel og en instruktiv film, der fortæller, hvad du præcist skal se efter på dit udstyr. Mærkningen af Apple's udstyr gør det nemlig nemt at afsløre, hvad der er det rigtige og hvad der er det forkerte.