Måske får du mere end du regner med, når du jagter rabat på nettet........

Magasin du Nord har noget, de kalder Goodi Days - hvilket betyder, at man får rabat på udvalgte ting. Eller rettere, man kan få rabat, for man skal have et Goodie medlemsskab.



Det lyder jo som en god ide at blive medlem af noget, der i dette tilfælde gav 20% rabat på en række ting til boligen. Problemet er blot, at når man vil melde sig ind i Goodie-klubben, kan det kun ske via Magasin's hjemmeside. Og den er ikke sikker:

I Chrome browseren får man disse informationer, når man klikker på i'et. Som det fremgår at teksten, er det ikke et sted, man skal taste adgangskoder og kreditkortoplysninger ind. For hackerne kigger med. I Firefox browseren er beskeden lidt kortere - men den røde farve alene siger vist det hele:


Bruger du Apple's Safari, får du desværre ikke den slags oplysninger, når du surfer ...... hvilket i mine øjne gør den ubrugelig. Og jeg er endda Mac-bruger!
Hvis man bare er nødt til at blive medlem af Goodie-klubben, er Chrome og Firefox faktisk så venlige endnu engang at fortælle, hvor usikker en side, man er inde på. Den rød streg over hængelåsen burde alarmere de fleste:


Hvad skal man så udfylde, for at blive medlem? Man skal bl.a. oplyse både navn og adresse - og sin fødselsdato og år: 


Når Magasin gerne vil have vores alder og adresse, hænger det sammen med, at de bl.a. kan bruge oplysningerne til at skræddersy tilbud til forskellige aldersgrupper eller bestemte geografiske områder. Så Goodie medlemsklubben er altså en noget-for-noget-klub, for nu at sige det pænt.
Desværre er det også oplysninger, hackere kan bruge, hvis de vil overtage din identitet.
Alle virksomheder høster i disse år den slags oplysninger hos deres kunder - eller potentielle kunder. Det gælder også, hvis man f.eks. har en konto hos Google Mail. Benytte man sig af deres "gratis" gmail,  må man altså finde sig i, at de indsamler og bruger vores data. Men de gør det via en sikker forbindelse:


Låsen, den grønne farve og https signalerer, at her er man på sikker grund.......så sikker en forbindelse nu kan blive, når den ikke er krypteret!
De fleste store netbutikker benytter en https-forbindelse i dag, selv om det er en dyrere løsning - men Magasin du Nord er altså en af dem, der ikke synes, det er nødvendigt. (Det skal dog siges, at når man handler på Magasin's hjemmeside, foregår betalingen via en krypteret side.)
Vira kommer ind i vores computere og mobiltelefoner ad mange forskellige veje. F.eks. via en snydemail. Den kan også være gemt i foto. Det har jeg oplevet på bl.a. Berlingske og Jyllands Posten's netaviser. 
Hvis du vil færdes på nettet og være sikker på, at ingen kigger med, skal du have en krypteret forbindelse. Det kaldes en VPN - som står for Virtuel Private Network. 

Når du surfer via din egen VPN forbindelse, foregår via en ekstern server, der har sin egen IP adresse. Dermed bliver din IP adresse skjult og du surfer dermed anonymt ........ med alt hvad det betyder for sikkerheden. Du kan med god samvittighed sidde på f.eks. en cafe og bruge deres WI-FI uden at spekulere på, om hackerne læser med. Du kan tjekke flyselskabernes priser, uden at opleve, at billetprisen stiger, hver gang du tjekker den!
Der findes mange VPN-leverandører. Og princippet er, at du får, hvad du betaler for....... og så er der heldigvis mulighed for at få rabat hos flere af dem! 
Der findes en hjemmeside, hvor de største af leverandører er analyseret, så man kan få en fornemmelse af, hvor gode de er: https://vpninfo.dk/saadan-vaelger-du-vpn/ Dér finder du også en forklaringer på, hvad VPN er, en anmeldelse af de enkelte udbydere, hvad tingene koster, hvem der har prøveperioder og hvor du kan få rabat. 
Listen over top-5 leverandører hos vpninfo.dk ser i øjeblikket sådan ud (men den ændrer sig hen ad vejen):

Der er forskellige måder at få rabat på, så priserne i dette skema er ikke nødvendigvis de laveste. Priserne afhænger bl.a. af, hvor lang tid abonnementet skal løbe. Men du kan få en fornuftig VPN forbindelse med et årsabonnement for omkring 300 kr. Og så kan du få Magasin's Goodie medlemsskab, uden at få en vira med i købet.
Du bør i de fleste tilfælde stadig have et sikkerhedsprogram på din Mac, PC eller din mobiltelefon, for det kan jo stadig kommer skidt ind ad andre kanaler, f.eks. din mail.  

PS: Alle priser  på vpninfo.dk opgives i dollar. Hvis du vil omregne prisen til danske kroner, kan du bruge dette link: https://valutaomregneren.dk/valutakurser/amerikanske-dollar-usd-valutakurs

Juli 2017

Hvad betaler du for kapsler til din Nespressomaskine? Og passer de altid i maskinen?

Vi er nok en del, der er faldet for Nespresso og har anskaffet os en af deres maskiner. Deres kapselsortiment er stort og de har en velfungerende webshop. Til gengæld er vi nok også mange, der har fundet ud af, at det ikke er en billig kop kaffe.
Det er en af grundene til, at Nespresso har fået hård konkurrence - f.eks. Netto og andre supermarkeder, der efterhånden har et pænt lille udvalg af kompatible kapsler. I gennemsnit koster de dér 2  - 2,50 kr. pr. kapsel. Og det er 1 kr. eller mere billigere end Nespresso's egne kapsler, der koster mellem 3 og 4 kr. pr. kapsel.
I Tyskland vil Nespresso nu begynde at sælger deres kapsler i supermarkeder. Det sker ikke i Danmark, siger Nespresso Norge, der har ansvaret for markedsføringen i Danmark. Men der er andre muligheder. På nettet kommer der nemlig stadig flere webshops, der sælger kompatible kapsler...... dvs. kompatible er så meget sagt, for både Nespresso og deres konkurrenter sælger kapsler, der varierer i størrelse. Og det kan give problemer, afhængig hvilken maskine du har.


Indtil for nyligt havde jeg kun erfaring med købe kompatible kapsler hos www.Realcoffee.dk - og deres kapsler passer ikke i vores ældste Nespressomaskine. RealCoffee lægger selv navn til kaffe og kapsler, og kvaliteten fejler ikke noget. Men når de skriver, at deres kapsler er 100% kompatible, er det altså en sandhed med modifikationer. De passer i hvert fald ikke i den ene af mine to Nespresso-maskiner.

Ny teknik, nye dimensioner - og bedre kvalitet
Jeg synes problemet med kapselstørrelsen er irriterende, så jeg har forhørt mig om årsagen til problemet.  I branchen siger de, at problemet skyldes Nespresso. De ændrer løbende på deres kapsler og maskiner - og man kunne fristes til at tro, at det er for at holde konkurrenterne stangen.
Men udviklingen kan også skyldes, at maskinproducenterne hele tiden optimerer teknikken, især penetrationen af kapslen. Der skal jo damp ind den ene vej og kaffe ud den anden vej, og da det har indflydelse på brygningen, er måden maskinen udfører penetrationen på, ikke ligegyldig. Og det er en proces, som Nespresso i høj grad har været involveret i.
Den tekniske udvikling af maskinerne er sket sideløbende med, at konkurrenterne har forbedret selve kapselkonstruktionen. Nespresso er de eneste, der bruger aluminium i kapslen. Og de har gjort det for at forsegle kaffen, så smagsstofferne ikke bliver iltet og dermed ødelægger kaffens kvalitet.
Fra start har konkurrenterne brugt forskellige former for plastik, fordi det er billigere. Men konstruktionen holdt ikke altid på kaffens kvaliteter. Derfor blev de kompatible kapsler fra start solgt i forseglede poser med 10-20 kapsler i hver. De er nemme at genkende, for på posen vil der så stå, at kapslerne bør opbevares i køleskabet, når man har åbnet posen. I dag er mange af de alternative producenter begyndt at lægge en ugiftig gasart ind i kapslerne, så kaffen er under tryk. Det bevarer aromastofferne i kaffen og giver samtidig et mere effektivt kaffebrygning i maskinen.
I praksis betyder det, at der i dag findes forskellige kapselstørrelser, og selv om forskellen er minimal, betyder det, at de mindste af kapslerne ikke passer i nogle Nespressomaskiner. Man kan forsøge at lirke en kapsel ned i maskinen - men nogle kapsler har så lille en diameter, at de simpelthen ryger ned i affaldsskuffen. Variationen i kapselstørrelsen findes ikke kun hos konkurrenterne. Nespressos egne kapsler varierer også i størrelsen. Jeg må i hvert fald konstatere, at den seneste sending Nespressokapsler ikke passer til min ældste maskine.
Nogle hævder, at kompatibel kapsler kan ødelægge en Nespressomaskine. Til det er at sige, at det er manglende afkalkning, der ødelægger en maskine. Ikke kapslen. Nogle af de første billige kopier kunne sætte sig fast, men trækker man maskinens penetreringsmekanisme tilbage med håndtaget, kan man med en finger altid presse kapslen ned i affaldsskuffen. Den slags kapsler har jeg dog ikke set de sidste par år!

Hvad er kapselprisen på nettet?
Prisen på Realcoffee's kapsler ligger omkring 2,50 - 3.25 kr pr. kapsel, men køber man 550 kapsler hos Realcoffee kommer stk-prisen helt ned på 1.80 kr. pr. kapsel. Men den pris kan mange af deres konkurrenter på nettet godt konkurrere med.
En af konkurrenterne er www.Kaffekapslen.dk. De har eksisteret siden 2011 og har efterhånden et stort udvalg af kapsler fra store italienske kaffehuse som LavAzza og Segafredo.
De har også kapsler fra et mærke, der hedder Café Réne. Det kender jeg ikke, men det ser ud til at være et rimelig populært mærke, for det optræder i sortimentet hos en stor del af de kaffe-webshops, jeg har været inde på.
Prisen på alle Cafe René og mærker som f.eks. Gimoka ligger omkring 1,50 kr. pr. kapsel - Og der er rabat, hvis man køber et større antal. Men de har også andre mærker - bl.a. Löfbergs, der er et af Sveriges største mærker - og så kommer prisen op på 3 kr. pr. kapsel.
Min tur gik videre til www.Kaffedeal.dk. Her er kapslesortimentet ikke særligt prangende. Ud over Cafe René ( til 1,50 kr. pr. kapsel) har de har kendte mærker som Cafe Noir (til 1,99 kr. pr. kapsel) og Gimoka (også til 1,50 kr. pr. kapsel.)
Så er der www.Kapselkongen.dk. De lever ikke helt op til deres navn, for udvalget forekommer mig relativt beskedent og traditionelt, d.v.s. kapsler fra Cafe Noir, Cafe René og Gimoka. Desuden kapsler fra den store hollandske kaffekoncern, Jacobs, der står bag mærkerne Gevalia og Cafe Noir. (Jacobs koster 2 kr. pr. kapsel.)
En af de mere interessante kaffebutikker på nettet er i mine øjne www.KaffeTilbud.dk. De hævder, de har Nordens største sortiment. Det er nok rigtigt, når man tæller deres almindelig kaffebønner med. Men når det gælder kapsler alene, virker sortimentet ikke overvældende større end konkurrenternes. Til gengæld forekommer det mig lidt mere interessant. Det omfatter bl.a Pelican Rouge, et belgisk mærke med 150 år på bagen, det lille italienske mærke Celeste d'Ore og det store hollandske kaffehus Douwe Egberts. Tilsammen byder de tre mærker på et utal af varianter og på sin hjemmeside formår KaffeTilbud at give en ret præcis beskrivelse af smagen i de forskellige kaffetyper. Det skal de have stor ros for. Det savner man nemlig hos flere af konkurrenterne.
Prismæssigt ligger KaffeTilbuds kapsler på et meget overkommeligt niveau. De koster mellem 1,75 og 2.50 kr. pr. kapsel, afhængig af type og hvor mange kapsler man køber ad gangen. Bestiller man pakninger med flere kapsler, kommer stk-prisen længere ned.
Kaffetilbud.dk sælger også Scanpart afkalker og det er interessant, for Nespresso har ikke længere en afkalker til Nespressomaskinerne i sit sortiment. Det havde de tidligere, og det kostede omkring 100 kr. for afkalker til to maskiner. Også på det punkt var de dyrest.
Kaffetilbud.dk har en flaske med 250 ml. til blot 40 kr. Det er nok til at afkalke en Nespressomaskine fem gange. Til sammenligning sælger Realcoffee.dk 250 ml. afkalker for 79 kr. for 250 ml. Det rækker til to afkalkninger.
Så 40 kr for fem afkalkninger hos Kaffetilbud.dk er p.t. det absolut bedste tilbud på nettet.
Der er altså nok at smage på, hvis man handler på nettet. Eneste minus er, at antallet af decaf-versioner er begrænset. Her har Nespresso det største udvalg.

Køb kapslerne i Tyskland
Nu er nettet er ikke det eneste sted at få billige Nespresso-venlige kapsler. Men man skal ned over den tyske grænse for at finde den laveste pris. Og nogle vil sikkert rynke på næsen, når jeg siger, at Aldi er et interessant sted at købe kapsler. Aldi har jo ikke et alt for godt navn i Danmark, men i Tyskland er det en helt anden sag.


Aldi er så stor, at de har deres eget kaffemærke, når det gælder hele bønner og kapsler: Moreno. Det sælger de gennem 4.500 Aldi forretninger i Vesteuropa, og de er således et af største kaffefirmaer med egne risterier flere steder i Tyskland
Jeg har prøvet flere af deres kapsler og kvaliteten er absolut godkendt. Prisen? Ja, 16 kapsler i en pose koster 2,79 € hvilket betyder, at én kapsel koster ca. 1,25 kr. Det kan man ikke få meget kapsel for i Danmark. Moreno kapslerne er af den type, der skal opbevares på køl, når man har åbnet emballagen. De har heller ikke en koffeinfri version i deres sortiment. Til gengæld passer kapslerne både til nye og gamle maskiner.
Moreno fås også i de danske Aldi butikker. Men de kan heller ikke være med i konkurrencen med de tyske Aldi priser. Det skyldes, at der kun er 7% moms på fødevarer i Tyskland.
Det er svært at anmelde kaffe, for det er i sidste ende et spørgsmål om smag og behag. Og på det område er vi jo forskellige. De forskellige mærker har hver deres måde at karakterisere kaffens styrke på, men generelt gælder det, at jo flere "styrkesymboler" de enkelte kapsler har, jo stærkere er de. Butikkerne forsøger også efter bedste evne på nettet at beskrive, hvor cremet de er.
For at finde netop din smag, er du i sidste ende nødt til at prøve dig frem, både når det gælder styrke og cremethed. Og i flere webbutikker kan man købe et sortiment med flere forskellige typer kaffe i, så
man kan prøve sig frem, uden at det koster en formue. Det gælder f.eks. KaffeTilbud.dk.
Hvis man vil læse mere om smag, har jeg fundet en anmeldelse fra 2015 i Gastromand. Klik her, hvis du vil læse den. Det er dels en anmeldelse af Nespressoprincippet, dels en vurdering af tre forskellige kapselmærker.



Maj 2017

Sådan bliver berlingske.dk hacket ......for at din Mac eller PC kan blive hacket

Hvis du ikke allerede har et sikkerhedsprogram på din computer eller mobiltelefon, så bør du installere et nu. For de sider, du kommer på dagligt, bliver i stigende grad inficeret af trojanere og andre virus programmer, der tømmer din computer for følsomme oplysninger.
Den 8. maj, hvor Marcon kunne fejre sin sejr i det franske præsidentvalg og derfor kom på forsiden af mange aviser, fik man en virus med i købet, hvis man læste artiklerne om præsidentvalget på Berlingskes hjemmeside b.dk.
Jeg var en af dem, der nysgerrigt klikkede mig ind på artiklen "Marcon lover at regere Frankrig med kærlighed", hvor jeg blev mødt af denne besked på skærmen:
Første hackede artikel den 8. maj. Den blev fjernet fra avisen hen på eftermiddagen. Klik på billedet, hvis du bedre vil kunne læse, hvad Avast fortæller om siden.

At jeg ikke nåede længere, kan jeg takke mit sikkerhedsprogram for: Avast. (Du kan læse mere om det sikkerhedsprogram på https://www.avast.com/da-dk/mac ) Jeg både ringede og mailede til Berlingske for at fortælle, at nogle af deres artikler var blevet hacket. Men det tog flere timer, før de pågældende artikler var væk på b.dk. Pressens it-folk har virkelig fået noget at se til.
I den første tidlige netudgave af b.dk den 9. maj havde hackere igen lagt deres klamme hånd på en ny Marcon-artikel. Den havde oven i købet overskriften "Tog Macron fusen på de russiske hackere"....
Den anden hackede artikel blev angrebet natten mellem den 8. og 9. maj. Klik på billedet, hvis du vil gøre teksten mere læsbar.

Yderligere en artikel om russiske hackere artikel blev lagt ud tidligt den 9. maj. Den havde overskriften "Obama advarede Trump mod at udnævne Moskva Mike". Måske derfor blev den også straks angrebet af hackere:
Den tredje hackede artikel, der handlede om Trump og mulig russisk infiltration, blev forsynet med malware tidligt om morgenen. Klik på billedet, hvis du vil gøre teksten mere læsbar.


Op ad formiddagen samme dag blev de to sidste artikler renset for virus af Berlingskes it-folk, så man igen kunne læse dem. Med så mange inficerede artikler indenfor 24 timer tyder noget på, at nogen ønsker at tage kampen op med vores ytringsfrihed - og samtidig benytte lejligheden til at overtage flere danske computere. Når man ser på artiklernes indhold, kan man jo gætte på, hvor de pågældende hackere befinder sig! 
Som det fremgår af advarslerne fra Avast, får man præcist at vide, hvilken artikel der er tale om, og hvilken type "snavs", det er. Man kan altid google navnet på "infektionen", der i dette tilfælde hedder JS:ScriptIP-inf(Trj) Det er navnet på en såkaldt trojaner, altså et lille program, hackerne downloader på din computer, enten for helt at overtage den - uden at du ved det - og måske bruge den i et større hackerangreb senere, f.eks. hybrid krigsførelse, som generaler kalder det. Det kan også være kriminelle, der tager din computer som gidsel (kaldet randsomware), hvor du må betale flere tusinde kroner for at få dine data frigivet. Eller et overvågningsprogram, der har til formål at aflure koder til f.eks. din netbank - eller endnu værre, på et tidspunkt overtage din identitet!
Desværre er det ikke første gang, jeg oplever den slags på en avisside. Men det er ikke kun pressen, der er under angreb. Tidligere i år oplevede jeg det på Renaults hjemmeside. Den type malware ligger oftest gemt i billeder og typisk på hjemmesider, hvor ejerne bruger for lidt krudt på den digitale sikkerhed - eller i hvert fald har problemer med den. Man kan i den forbindelse undre sig over, at et bilmærke som Renault ikke er mere oppe på stikkerne. Hvis de ikke kan holde deres hjemmeside fri for hackere, hvordan så med deres biler, der bliver mere og mere digitaliseret?
Alle browsere fortæller noget om det site, vi er inde på. Det foregår oppe i venstre hjørne af browservinduet. Når det er en sikker side, vi er inde på, ser url'en på Firefox således ud:
Der er en grøn lukket hængelås og står der https:// foran url-adressen ved de fleste sikkert, at der så er tale om en sikker side, man godt kan handle på. Men det gælder ikke, hvis der er en gul trekant foran hængelåsen:
Man skal i det hele taget være opmærksom, når cirklen med et i dukker op i url'en. Placerer man cursoren over i'et kan man nemlig få flere oplysninger: 

Den meddelelse betyder, at der muligvis kan ligge ondsindede koder i billedernes pixilering. Det er i hvert fald ikke lige den side, jeg vil svinge mit plastikkort på. 
Teksten er lidt anderledes, hvis man bruger Google Chrome som browser, men det betyder i princippet det samme: Hackerne er på jagt efter din computer:

Det er browsernes måde at varsko os på. Men det er slet ikke nok, hvis man vil undgå problemer. Uden et rigtigt sikkerhedsprogram på computer risikerer man at gå i hackernes fælde, som tilfældet er med Berlingske. Et godt programmet vil nemlig lukke for din adgang til siden, inden din computer bliver inficeret......hvilket desværre også er en måde at knægte ytringsfriheden på. Jeg har tjekket JyllandsPosten, der ikke ser ud til at være angreb. På den anden side har de ikke en eneste artikel om russiske hackere. En tilfældighed eller hvad?
Har du ikke allerede et sikkerhedssystem på din computer, bør du installere et. Det gælder også din mobiltelefon eller iPad. For antallet af hackerangreb stiger hver dag. Og de bliver mere og mere avancerede. I september sidste år var der registreret 80 millioner ransomeware-angreb på verdensplan. Deraf var de 150.000 rettet mod danske computere. (Kilde: Dubex.dk)
Der findes flere udmærkede gratis sikkerhedsprogrammer. Du bliver introduceret til nogle af de bedste her: http://udenvirus.dk/den-bedste-gratis-antivirus-2017/ Det eneste sikkerhedsprogram, der ikke er omtalt i den anmeldelse, er Microsoft's Sercurity Essentials, der kører sammen med Windows - og det får gode anmeldelser andre steder. Du kan selvfølgelig også købe et sikkerhedsprogram, men de er ikke nødvendigvis meget bedre. Til gengæld er de som regel mere omfattende.

Jeg er selv Mac-bruger og benytter mig i dag af Avast på min iMac. Programmet overvåger konstant trafikken på computeren og bliver opdateret flere gange om dagen. Det kan man følge via en lille popup meddelelse i skærmens højre side øverst oppe i browservinduet:


Det vigtigste er dog, at programmet simpelt stopper mig for at komme ind på en netside med virus, trojanere eller andet snavs. Man bør i øvrigt altid kun have et aktivt sikkerhedsprogram på sin computer. Hvis der er flere, begynder de at modarbejde hinanden.

Med jævne mellemrum bruger jeg en gratis udgave af Bitdefender til at scanne, om der ligger noget grimt på min iMac. Det ligger passivt i min programmappe og jeg aktivere det kun, når jeg vil scanne mit system.
Hvis du her og nu vil scanne din computer, vil jeg anbefale Bitdefender, der regnes for et af de mest sikre på netop den område - og nemt at bruge. De har flere forskellige gratis programmer til både Mac og PC, bl.a. også et, der kan fjerne virus på computeren. Det er nemlig ikke altid lige nemt at fjerne, når computeren først er blevet hacket.

Ligesom de fleste andre sikkerhedsproducenter har de naturligvis også en omfattende version, du kan købe. Den koster 330 kr, og den bliver løbende opdateret, uden at de koster dig noget. Det er småpenge i forhold til det, en hacket computer i sidste ende kan komme til at koste. Læs mere på https://www.bitdefender.com/ 

Intet sikkerhedsprogram er 100% sikkert. Så det gælder i høj grad også om at se sig for, når man er på nettet.

Marts 2017

Måske er dit kød slagtet, så det er farligt at spise

Når vi hører om halal-slagtet kød, opfatter de fleste det som en rituel slagtning, som bl.a. muslimer praktiserer. Og hvis man ikke er muslim, er det jo ikke noget der vedrører os, vil de fleste sikkert sige.
Sådan er virkeligheden imidlertid ikke. Danish Crown og mange andre slagterier slagter en stor del af deres kød efter halal foreskrifterne - fordi de på den måde kan eksportere det til muslimske lande. Men en del af det havner også i danske supermarkeder. Uden at være mærket som halalslagtet kød. Der er ingen krav om, at kød skal deklareres efter slagtemetoden, hverken når vi taler om oksekøb, kyllinger og lam. Derfor ved vi reelt ikke, hvad vi lægger ned i indkøbskurven.
Problemet er, at halalslagtet kød kan være inficeret med bakterier p.g.a. den måde, slagtningen foregår. Når dyrene skal slagtes efter religiøse foreskrifter, bliver deres halspulsåre skåret over sammen med spiserøret og luftrøret. Og Fødevarestyrelsen har i en brochure slået fast “at animalske fødevarer, som for eksempel kød og mælk, udsættes især for bakterier fra dyrenes fordøjelseskanal, næse og svælg”. 
De veterinære myndigheder har i flere lande har fastslået, at metoden medfører for stor en forurening af købet. Derfor er den forbudt i hele EU - med mindre det altså kaldes rituelle slagtninger!
Slagterierne påstår, at der ikke er nogen risiko forbundet med halalslagtningen, fordi fødevaresikkerheden på de danske slagterier er meget høj. Og de hævder, at der er mange arbejdspladser pg penge i den eksport. Men det ændrer ikke på, at risikoen for bakterier under alle omstændigheder er størst, når kødet er halal.
Man kan undre sig over, at lovgivningen forbyder halalslagtet kød, når det efterhånden er det eneste i køledisken. Faktisk bliver alle kyllinger i dag halalslagtet.
Hvis du vil undgå halalslagtet kød, er det bedste råd at købe frilandskød. Det skulle efter sigende stadig blive slagtet på den "rigtige" måde. Så kig efter Frilands-mærket, næste gang du står ved køledisken. Du kan læse mere om Frilandskød på www.friland.dk

Februar 2017

Hvor meget mobilabonnement har du egentlig brug for?

Foto fra Politikens artikel - måske skal byens fortorve i fremtiden indrettes som her!
Politiken havde i maj sidste år en interessant artikel om en type ulykker, vi før i tiden var forskånet for. Ulykker der sker, fordi vi går, mens vi har blikket stift rettet på mobilen, fordi vi sms'er, læser den seneste mail, Facetimer med en ven osv. og derved risikerer at støde ind i en lysmast, træde forkert ved kantstenen eller det, der er værre. (Læs hele artiklen her!)
Nu hører jeg til den ældre generation, og jeg kan som oftest vente med at tjekke beskeder eller mails. Hvis det er vigtigt, ringer folk vel, tænker jeg.
Denne besættelse af mobiltelefonen afspejler sig i de abonnementer, vi tegner. Jo mere vi bruger mobilen, jo større abonnement tegner vi.
En pakke hos f.eks. Plenti til 119 kr. må ellers siges at være overkommelig, når alt (minus et gebyr for kortet) er med i den pris. Men vores adfærd er bestemt af vores vaner, har jeg fundet ud af. Og dermed også vores brug af smartphonen.
Vi har to huse, og i det ene er mobildækningen særdeles dårlig. Derfor er min kone og jeg nødt til at supplere vores mobilabonnementer med IP-telefoni. Og TDC har været meget rimelig, da jeg forhandlede en samlet pris på vores internetabonnementer...... for det skal man altid forsøge. Alle telefonselskaber er i princippet til at tale med.
Jeg vidste ikke helt selv, hvor meget jeg egentlig brugte min iPhone, for den slags regninger har det med at forsvinde i det store husholdningsbudget. Men da jeg i vores årlige redigering af vores budget så, at min kone brugte under 400 kr. om året på sit mobilabonnement, var jeg overrasket over det lave tal. Det viser sig, at hun bruger sin iPad til alt på nettet - og kun når vi er et sted med gratis WiFi - og at kun gør samtalerne på sin mobil korte. De 400 kr. betaler hun således efter forbrug.
Jeg havde et mobilabonnement, der koster et par hundrede om måneden, men ved at kortlægge og ændre mine mobilvaner, fandt jeg ud af, at jeg kunne gøre som hende: At betale efter forbrug.
Efter at have tjekket udbydernes priser, fandt jeg ud af, at OK Mobil har et basisabonnement, der passer til mit forbrug. Jeg betaler 59 øre pr. minut, 8 øre pr. sms, 1 kr. for en mms, og 49 øre pr. MB. data. Jeg bruger min stationære og bærbare computere til over 95% af alle mails, søgninger på nettet osv. Og det har reduceret min årlige mobilregning til under 600 kr.
I alt har vi på årsbasis sparet flere tusinde kroner ved at tænke os om i stedet for at lade mobilen være en forlængelse af vores hænder..... og hjerne! Og vi har helt undgået at komme til skade, mens vi taler i telefon!

OK Mobil har imidlertid et nyt tilbud, som jeg nu vil overveje: 5 timers tale, 1 GB data, gratis sms og mms til 69 kr. pr. måned. Taler man mere end 5 timer, koster det 49 øre pr. minut. Det abonnement hører vist til i den absolut billigste ende af mobilabonnementer. P.t. prøver jeg at finde ud af, hvor mange sms'er og hvor mange samtaler jeg egentlig har om måneden på mobilen. På den anden side er jeg bange for, at min mobil-diciplin hurtig går fløjten, hvis jeg siger farvel til det forbrugsstyrede abonnement.
Men en ting kan jeg slå fast: det hele starter med at analysere sine telefon- og it vaner. Hvis man bare vælger et abonnement med en fast månedlig ydelse, fordi man tror det passe til ens forbrug, risikerer man at betale for noget, man slet ikke har brug for.

November 2016

Dit Visakort er en tikkende bombe.....

Det tager kun hackere nogle få minutter - eller sekunder, hvis deres computer ellers er kraftig nok - at "gætte" sig til nummeret på et Visakort, udløbsdatoen og den 3-cifrede  sikkerhedskode, der står på kortets bagside. Og så kan de begynde at handle på nettet i dit navn og uden at have kortet i hånden.
Det er forskere på Newcastle University i England, der har påvist, at det kan lade sig gøre - og hvordan det kan lade sig gøre. Det skræmmende er nemlig, at ingen banker vil opdage, at hackerne er på spil, når de gentagne gange forsøger at gætte kreditoplysningerne.


Den historie kan man læse i det akademiske tidsskrift IEEE Security & Privacy. Her beskriver forskerne, hvordan de i en række forsøg formåede at omgå alle de sikkerhedsforanstaltninger, der ellers skulle beskytte online-betalinger mod den slags svindel. Forsøget skete, fordi hackere brugte den teknik i den engelske supermarkedskæde Tesco (som også er en bank), hvor 20.000 kunder for ikke så længe siden blev lænset for 2,5 millioner pund. Det svarer til 22 millioner kroner!
Forskerne afprøvede den samme teknik med Mastercard, men det blev opdaget. I modsætning til et Visacard, hvor pengene bliver svindlet fra din egen konto, bliver svindlen med et MasterCard i første omgang bankens problem, fordi det er et kreditkort. Så bliver pengene jo ikke trukket fra din konto med det samme.
Du kan læse mere om svindlen og hvordan hackerne gør, hvis du klikker på dette link til en artikel Berlingske.
Hackere er et stadig større problem for også de danske banker. Selv om bankerne ikke ligefrem reklamerer med det, har it-kriminelle i årets tre første kvartaler gjort 970 forsøg på at stjæle penge fra folks konti. Og selv om bankerne har været på vagt, er det iflg. Finansrådet lykkedes tyvene  at svindle sig til sammenlagt 3,8 millioner kroner. Det tal har vært stærkt stigende gennem en årrække.
De fleste steder på nettet kan man i dag både betale med et MasterCard og et VisaCard. Og som jeg har plæderet for mange gange i disse spalter, så bør enhver betaling på nettet foregå med et MasterCard og ikke et Visakort.
Men der er steder, hvor man ikke får den mulighed. F.eks. hvis man skal føre penge tilbage til Udbetaling Danmark.
Både min kone og jeg har fået et efterregulering fra Udbetaling Danmark, og skal i den forbindelse betale nogle penge tilbage. Og de tilbyder kun 3 muligheder: Visa, MobilPay eller girokort.
Det første er som beskrevet en rigtig dårlig ide. Jeg bruger heller ikke MobilPay - af samme grund - og hvis man endnu ikke har fået et girokort tilsendt, må man vente, indtil man har fået et girokort tilsendt.
I de situationer forfalder mange nemt til at sige: Åhr, jeg betaler med Visa denne ene gang. Men een gang kan altså viser sig at være en gang for meget. Og når du betaler med Visakort, trækkes pengene altså direkte fra din konto med det samme - hvad enten det er dig eller hackerne der beder om at få betalt en regning. Og så ender bevisbyrden som et problem mellem dig og din bank. Når betalingen sker med et MasterCard, bliver det et problem mellen din bank og en tredjepart.
Så brug dine plastikkort med omtanke. Og husk, at hackere kan skabe flere problemer end et indbrud!

Juni 2016

Pas på, når du lejer bil og kører i Italien

Du skal se dig for, hvis du skal lejer bil i udlandet i løbet af sommeren. I hvert fald hvis du rejser til Italien. Lige så smukt landet er, lige så mange fælder er der, når du lejer bil.
Flere steder i Italien og Spanien opfattes Visa-Dankortet ikke som et kreditkort på linje med f.eks. f.eks. Eurocard, Mastercard og American Express. Problemet er, at nogle udlejningsfirmaer, f.eks. Goldcar, ikke mener, bilisten er forsikret, når betalingen sker med et Visa-Dankort. Vil turisten betale med dét kort, tvinges lejeren ud i en dyr ekstra forsikring eller et højt depositum.
Du kan læse artiklen på http://jyllands-posten.dk/livsstil/rejser
Det fik mig til at tænke på en rejse til Toscana, der blev rigtig dyr, dels fordi udlejningsbureauet Eurocar glemte at fortælle os om nogle af de regler, der gælder i større italiensk byer, dels fordi vores brug af Mastercard endte med at koste os 400 kr. ekstra.

Det koster at køre ind i en større italiensk by
I Italien skal man have et specielt mærke på bilen, når man kører ind i centrum af en større by - noget der f.eks. også gælder i Tyskland, når man kører diesel. Sådan noget går jeg som billejer ud fra, udlejningsbureauet sørger for er i orden - eller i det mindste orienterer mig om. Men det gjorde Eurocar ikke.
Under et besøg i Firenze lå der en hilsen fra politiet under vinduesviskeren - oven i købet mens bilen stod parkeret i et dyrt parkeringshus. Da det hele stod på italiensk, besluttede vi at smide sedlen væk. Vi havde jo betalt for at holde i et parkeringshus, så det måtte da være en fejl.
Det var det ikke. Flere måneder senere dukkede der et bødeforlæg op fra det italienske politi hjemme i Danmark - denne gang på engelsk. På den kunne vi forstå, at bilen åbenbart manglede et mærke. Sandsynligvis en ZTL-tilladelse (ZTL står for Zona Traffico Limitato), som er en forudsætning at køre ind i city i større italienske byer. Du kan læse mere om det på www.visitflorence.com
Vi undrede os over, hvorfor Eurocar ikke havde nævnt det. Og hvor politiet havde fået vores navn og adresse henne. Men vi besluttede os også denne gang at smide opkrævningen i skraldebøtten. Hvad kunne italiensk politi gøre, når vi boede i Danmark?

De lange tyves arm
Kort tid efter gennemgik jeg betalingerne på  mit MasterCard og opdagede, at Eurocar i Italien havde trukket 400 kr. på min konto - for betaling af den tid det tog at finde vores navn og adresse frem til de italienske myndigheder!
Jeg tog fat i danske Eurocar, der beklagede, men fortalte, at vi ikke var de første, der havde oplevet sådan noget. Eurocar i Danmark kunne ikke gøre noget ved det.
Jeg orkede ikke at tage et opgør med Eurocar i Italien, så jeg besluttede at skyde en hvid pind efter de 400 kr....... men bøden ville jeg dælme ikke betale.
Jeg havde egentlig glemt episoden, da der kom yderligere et brev fra det italienske politi. Nu truede de med incasso - og fortalte, at jeg risikerede fængsel, næste gang jeg satte min fod på italiensk jord.
Nu blev jeg godt nok lidt betænkelig. Jeg tog kontakt til en god ven, der er tysk statsborger, men bor i Danmark. Han har erfaring med bøder i Tyskland..... og han kunne fortælle, at den er god nok. En myndighed i et EU land kan sagtens inddrive bøder i et andet land, fordi politimyndighederne i EU udveksler oplysninger med hinanden.
Enden på legen blev, at jeg betalte bøden. Når jeg skal til Italien, skal jeg på ferie og ikke i fængsel! En god ven i Danmark har haft de samme skærmydsler med italiensk politi. Han nægtede at modtage incassobrevet - og til sidst gav de italienske myndigheder op. Men han lejer ikke bil, næste gang han skal til Italien!
Hvis du vil læse mere om at køre bil i Italien, kan du blive klogere på www.euroconsumatori.org


Episoden minder lidt om en oplevelse, jeg havde i det gamle Jugoslavien. Jeg var på tur med en vognmand fra København til det Indiske Ocean, fordi jeg skulle skrive om livet som langturschauffør. Jeg havde fået at vide, at lastvogne med europæiske nummerplade ofte blev standset af politiet i Beograd og fik en bøde, fordi betjente på den måde supplerede deres beskedne månedsløn. Det var som regel en hastighedsbøde, også selv om man bare luntede af sted på grund af de trafikale udfordringer i byen.
Vi blev også standset og chaufføren fik en bøde, som han betalte på stedet. Betjenten ville også lige tjekke mit pas og høre, hvad jeg lavede i Beograd. På tysk fortalte jeg ham, at jeg var journalist og skulle skrive om turen - hvorefter han lyste op i et stort smil, gav chaufføren pengene tilbage og bad mig skrive noget positivt om Jugoslavien!
Se, det var tider!