16. august 2011/opdateret 18. oktober 2112

Mange dagligvarer koster kun det halve i Tyskland!

Jeg bor kun 4 km fra den tyske grænse, og så blive man indkøbsmæssigt fristet over evne (sorry Kvickly, Netto og alle jer andre.....). Og nej, jeg taler ikke om billig øl og vin men om helt basale dagligvarer. Besparelsen ved at handle i Tyskland er de senere år eksploderet.
Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer testkøbte i 2011 en række produkter i helt almindelige supermarkeder i Danmark og en række andre EU lande. Og den analyse viste, at dagligvarerer er 2-3 gange dyrere i Danmark end i de fleste andre EU lande.
Da Tyskland er vores nærmeste nabo (Sverige var ikke med i analysen) er her nogle sammenligninger mellem danske og tyske supermarkeder (ikke discountbutikker), som de fremstod i testkøbene:
  • I Danmark kostede en Heinz tomatketchup 45 kr, mens den i Tyskland kunne fås for 23,65 kr.
  • En Nivea håndcreme kostede 233 kr. herhjemme, mens man i Tyskland kunne få den for 84,92 kr.
  • En pose tomater kostede 40 kr i det danske supermarked og 29,80 i det tyske.
  • En god flaske olivenolie kostede 79,90 i Danmark og 52 kr i Tyskland.
  • En pakke Kellogs Cornflakes kostede 49,91 kr. i det danske supermarked og 40,08 kr. i det tyske*
*Sammenligningen er iflg. Landbrug og Fødevarer foretaget med mærkevarer eller så ens produkter som muligt.

Det var dengang. I dag er der endnu mere at spare, fordi vi i Danmark nu både har en fedtskat og en sukkerskat. Vi har også en række punktafgifter, som ikke findes i Tyskland.
Ud over at huske passet, skal man medbringe en effektiv køletaske, som kan holde frost- og kølevare kolde i i bilen. For der er altså også penge at spare på madvarer. Har man ingen ordentlig køletaske, kan investeringen kan godt betale sig. Frostvarer (dog ikke alle) samt svinekød, kylling og mejeriproduktet er væsentlig billigere end i Danmark. En liter letmælk betaler vi typisk 7,50 kr. for herhjemme, mens den på den anden side af grænsen kan fås for under 4 kr.
Nogle ting kan det ikke betale sig at købe i Tyskland. F.eks. koster kartofler stort set det samme. ( De sælges heller ikke lige så rengjorte som i Danmark.) Der kan også være forskel på de frostblandinger, man finder i de danske og tyske frysediske. Okse- og kalvekød finder man heller ikke i samme mængder (og på tilbud) som i Danmark. Til gengæld er der penge at spare på kylling og svinekød.

Hvor skal man handle ind?
Udvalget af dagligvare bliver stadig større i grænsebutikker som f.eks. Fleggaard. De har også primært danske produkter. Men sortimenter er naturligvis ikke lige så stort som i tyske supermarkeder som f.eks. Aldi. Her har de til gengæld ikke mange danske produkter.

Sammenligner man de danske og tyske discountbutikkerne er der  endnu mere at spare end det Landbrug og Fødevarer nåede frem til.  I Danmark betaler vi f.eks. typisk 17-18 kr. for 3 peberfrugter i Netto. I Tyskland betaler man efter vægt, og i en tysk discountbutik som Aldi får du 6 peberfrugter for de samme 17-18 kr .
Til sammenligning koster 1 kg røde peberfrugter ca. 62 kr., når de skal være økologiske og leveres af Årstiderne.
Sammenligner man priserne i den danske Ali med den tyske Aldi er forskellen slående. Her er det nemlig muligt at sammenligne præcis de samme tyskproducerede varer. Og de koster 30-50% mere i den danske Aldi i forhold til den tyske Aldi.
Eksperter mener, at der i gennemsnit er 40% at spare ved at handle i Tyskland! Tankevækkende, ik'sandt!

Hvordan er den tyske kvalitet?
De tysk producerede varer er ganske udmærkede, kan jeg svare efter flere års erfaring. Der kan være ubetydelig forskelle, men de er ofte - omend ikke altid - til de tyske vares fordel. F.eks. er tyskproducerede laks i skiver ofte en bedre kvalitet end i Danmark, fordi der er mindre af det mørke partier laksekød, der kan give røget laks en "fisked" smag. Omvendt bruger de tyske producenter flere sødestoffer i bl.a. deres yoghurtprodukter end vi er vant til. Også tyske dybfrosne bærblandinger kan være tilsat sødestof.
Forskellen på de danske og tyske priser skyldes ikke kun de danske afgifter. F.eks. er den tyske moms på fødevarer kun 7%. Desuden er arbejdslønnen mindre end i Danmark. Det opdager man, hvis man sender sin bil et tysk værksted.
Jeg har indhentet nogle værkstedspriser, som tyder på, at der kan spares 30-40% på et serviceeftersyn  i Tyskland. Der kan være små forskelle på, hvordan det tyske og danske værksted udfører servicen. Men ikke noget, der ændrer afgørende på kvaliteten af arbejdet på det tyske værksted. Du kan læse mit indlæg om værkstedspriserne ved at klikke her.

Der er altså meget andet at hente i de tyske supermarkeder end billige dåseøl.