Viser opslag med etiketten rejser med børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rejser med børn. Vis alle opslag

29. juni 2012

Storbyferie i børnehøjde
Indtil nu har det ikke været helt nemt at kombinere børn og storbyferie. Men det er der råd for på nettet. Bare besøg Luvaville.com
Sitet kalder sig "travelguide & lifestyle for urban parents". Skal man være lidt mere præcis, er det en international travelguide (p.t kun på engelsk) med praktiske informationer til familier, der vil holde en børnevenlig ferie i en storby. Også selv om børnene er små!


Sitet er bygget meget brugervenligt op, med en lang række relevante links for hver af de storbyer,  sitet dækker - det er faktisk alle de p.t. mest hotte; Barcelona, Berlin, Paris, London, Zürich og København.
Vil man planlægge en tur til f.eks. Paris, kan man starte med en liste over de hoteller, der er specielt velegnede for børnefamilier. Man får at vide, om der er plads til 3 eller 4 i værelset, om de har har barnesenge, parkeringsplads til barnevognen, babysittere, høje barnestole osv.
Der er også links til de mest børnevenlige restauranter og cafeer, ligesom man kan finde de museer, kulturhuse, parker og pladser, der er specielt henvender sig til børn. De oplysninger er placeret på et bykort, så man kan planlægge en dag, uden at spilde tid på at rejse på kryds og tværs af byen.
Der er også links til mange interessante små forretninger, man ellers ikke ville finde - og selv om der naturligvis linkes til mange forretninger med fokus på børn, er der også noget til forældre!
Man finder altså oplysninger her, som man ikke finder andre steder. Med mindre man vil bruge en masse tid på at gennemtrawle nettet. Og så vil man stadig ikke have fundet alle guldkornene.
En af hemmelighederne bag Luvaville.com er, at de har skrivende medarbejdere i de pågældende byer. De skriver jævnligt blogs om nyheder eller ting og arrangementer i deres by, der fanger deres interesse i.
Man kan med god ret godt sige, at sitet er bruger-drevet. Alle har mulighed for at supplere sitet med egne opdagelser fra de pågældende byer.
Sitet bliver opdateret meget hyppigt. Bl.a. med nyheder om børnetøj, børne- og ungdomsmøbler, design, hvornår der er nye varer (vi taler både om fysiske forretninger og netbutikker...) og ikke mindst hvornår de har udsalg.
Luvaville.com er således på alle måder en god shoppingguide.