Viser opslag med etiketten marinade til kød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten marinade til kød. Vis alle opslag

Februar 2016

Sådan mørner du kød

For et stykke tid siden købte jeg noget oksekød, som jeg gerne vil sikre mig var tilstrækkelig mørt. Og via en googlesøgning fandt jeg en særdeles gennemarbejdet artikel, der handler om det.
Grillmesteren Kim Schulz, der har etableret hjemmesiden Grill og Kokkerier - http://www.grillkokkerier.dk - deler både egne erfaringer og læsernes kommentarer. Og han har lagt en artikel ud, der beskriver et forsøg med 10 forskellige marinader. Med den lille detalje, at han bl.a. beskriver, hvor lang tid kødet bør ligge i marinaden og hvilke smags- og stegemæssige konsekvenser de forskellige marinader gav.



Han brugte et stykke flankesteak i forsøget, fordi det har de længste og mest hårde muskelfibre. Så marinaderne har virkelig været på arbejde.
Jeg har indtil nu primært brugt en marinade af rødvin, lidt soya og krydderier, når jeg har villet give kødet lidt bedre smag (ja, nogle gange har den også fået en skvat whisky eller cognac). Og jeg har med succes brugt det på kyllingebryst. Det bliver i øvrigt ekstra godt på en grill, hvis man afslutter processen med nogle våde spåner under låget. Det giver kyllingekødet en fin røgsmag.
Men vin mørner ikke kødet i nævneværdig grad. Og hvis målet er at gøre kødet mere mørt, viser Kim Schultz forsøg, at den bedste metode at bruge æblejuice! Det tilfører samtidig kødet en lille smule sødlig smag, men ændrer ikke stegeresultatet. 
Jeg har brugt æblejuice, hvor kødet lå i marinaden i lige under 3 time. Det mørnede kødet - men kunne sikkert godt have ligget en times tid længere. 
Du kan finde gennemgangen af alle 10 ved at klikke her. Læs også de mange kommentarer. Der er bl.a. en der beskriver, hvordan han bruger cola til at marinere kød i!