Viser opslag med etiketten Tyske værkstedspriser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tyske værkstedspriser. Vis alle opslag

29. september 2011

Tyske autoværksteder er billigere end de danske

For nogle måneder siden skulle jeg have familiens Seat Altea til 50.000 km eftersyn. Vi bruger et lokalt værksted i Højer, og jeg kan se, at deres timepriser - 480 kr. ex. moms - er noget lavere end de værksteder, jeg har brugt på Sjælland. Her har jeg set priser fra 525 til 1.020 kr!
Derfor blev jeg overrasket, da jeg fik regningen. Det lød på lige under 6.000 kr. inkl. moms. Det var den rene servicepris.
Da vi kun bor 5 minutter fra den tyske grænse, besluttede jeg at tjekke prisen for et stort eftersyn på et autoriseret Seatværksted dér. Og de gik metodisk til værks.
De bad bl.a. om stelnummer for at kunne give den præcis listepris. Og den viste sig at være lav. I danske kroner ville det have kostet 2.400 kr, alt inkl. Når jeg spørger mit nuværende værksted siger de, at de også renser bremserne. Det gør man åbenbart ikke i Tyskland - med mindre man beder om det. De nøjes med at tjekke og udskifte det, der enten er slidt eller skal udskiftes iflg. Seats vedligeholdelsesforeskrifter.
Ved at vælge et tysk værksted, kunne jeg altså have sparet over 3.000 kr.
For nu at sikre mig, at det ikke var et tilfælde, fik jeg en aftale i stand med en af mine venner, der skulle have sin BMW til et 100.000 km eftersyn. Det forlangte et autoriseret BMW værksted i København  9.000 kr. for. Samme eftersyn fik han i stedet foretaget på et autoriseret BMW værksted i Flensborg - efter sigende et af de største i Tyskland - for 2.500 kr!
Alt en besparelse på 6.500 kr. Og selv om det koster lidt over 1.000 kr. i brændstof og bropenge at køre fra København til Flensborg og tilbage igen, er besparelsen stadig omkring 5.000 kr.
Disse resultater stemmer overens med det, Konkurrencestyrelsen har fundet ud af.

Kilde: Konkurrencestyrelsen/Independentcar

Deres analyser viser, at et serviceeftersyn er billigere i både Sverige og Tyskland end i Danmark. Iflg. dem er forskellen næsten  40%. Søjlerne afslører, at det især en timeprisen, der giver den store forskel.
Konkurrencestyrelsen har også fortaget en analyse af prisforskellen mellem autoriserede og uafhængige værksteder i landets største byer og provinsen.

Kilde: Konkurrencestyrelsen/Independentcar

Den analyse viser, at det er billigere at få sin bil serviceret i provinsen end i de store byer. Så mit lokale værksted hører altså næppe til i den dyre ende - hvilket gør den store prisforskel endnu mere overraskende.
Jeg har interessant nok fundet et autoværksted i Danmark, der annoncerer med "tyske priser". Og deres priser ser faktisk meget "tyske" ud:

Klik på annoncen, hvis du vil have teksten større.

Men måske kan det betale sig at køre lidt længere sydpå. For der findes - naturligvis fristes man til at sige - et site på nettet, hvor du kan få konkrete værkstedstilbud fra Sverige og Tyskland. Og det er gratis og uforpligtende at få et tilbud. Klik på www.Independentcar.dk hvis du vil afprøve den mulighed. Og skriv her til Forbrugerråd og dåd, hvis du gør dig nogle erfaringer, du gerne vil dele med andre.