Viser opslag med etiketten Forbrugerrådet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forbrugerrådet. Vis alle opslag

9. marts. 2011

Har du talt med dit mobilselskab for nyligt?

Ellers var det måske en god ide at ringe og fortælle, at du overvejer at flytte dit mobilabonnement. Det siger Martin Salamon fra Forbrugerrådet. Noget tyder nemlig på, at mange så får et tilbud, der gør deres mobilabonnement billigere.
Det er priskrigen, der får selskaberne til at gå langt for at beholde kunderne. Tre ud af de fire største selskaber viser sig at have et godt tilbud oppe i ærmet, hvis man ringer og "truer" dem lidt.
Det er TV2, der har gjort de erfaringer efter en rundringning til de fire største selskaber. Hos selskabet 3 kan man faktisk risikere at få et abonnementstilbud, der slet ikke findes på deres hjemmeside. Dermed sættes alle de prisanalyser, som er lavet, ud af kraft. Du er altså nødt til at sammenligne "lavprisselskabernes" tilbud med det resultatet, du kan få ud af at forhandle med din nuværende operatør.
Du kan læse mere på TV2's hjemmeside. Bare klik her.

14. januar 2011

Diba Bank tog kunderne ved næsen

Kunder i Diba bank, der tidligere hed Næstved Bank, har fået en lang næse, selv om Pengeinstitutternes Ankenævn enstemmigt har pålagt banken at erstatte nogle af kundernes tab.
Sagen går tilbage til nogle investeringer, som Diba og andre banker solgte, uden at fortælle kunderne hele sandheden. Det kan man læse på Forbrugerrådets hjemmeside - forbrugerraadet.dk - hvor de har en afsnit om banker og kreditinstitutioner.
Kort fortalt handler det om et investeringsprodukt, der under navnet ScandiNotes blev solgt som en normal obligation. Men det var det ikke. Det var et investeringsprodukt, hvor 18 banker lånte penge af deres egne kunder. Papirerne blev solgt som en obligation med en god rente og en lav risiko.
Det er netop det, ankenævnet peger på i sin afgørelse. F.eks. hæftede bankerne ikke solidarisk med hinanden men hver for sig. Hvilket betød, at så snart blot en af bankerne fik problemer, tabte kunderne penge. Det glemte bankernes investeringsrådgivere at fortælle deres kunder.
Det gjaldt også kunder i Diba Bank, der investerede i ScandiNotes.
At afgørelsen er enstemmig, er bemærkelsesværdig i denne sag, for ankenævnet to repræsentanter fra finanssektoren syntes altså også, at Diba havde ført kunderne bag lyset.
Nu skulle man jo tror, at alt så var den skønneste orden. Finansrådet henstiller nemlig, at alle medlemmerne - det vil bl.a. sige alle banker - følger enstemmige afgørelser i Pengeinstitutankenævnet. Men det vil Diba Bank ikke. De nægter at dække de tab, kunderne har haft på ScandiNotes.
"Det er underminerer både Pengeinstitutankenævnet og hele finanssektorens troværdighed," siger Carsten Holdum, der er cheføkonom i Forbrugerrådet.
Du kan læse hele historien her.
Moralen er ikke blot, at man skal se sig godt for, når man investerer sine penge. Man skal se sig godt for, inden man vælger bank. Man kan i hvert fald slå fast, at det åbebart ikke er alle kunder i Diba, der får bedre råd - selv om det er bankens slogan!