Viser opslag med etiketten Farlige hjemmesider. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Farlige hjemmesider. Vis alle opslag

Måske får du mere end du regner med, når du jagter rabat på nettet........

Magasin du Nord har noget, de kalder Goodi Days - hvilket betyder, at man får rabat på udvalgte ting. Eller rettere, man kan få rabat, for man skal have et Goodie medlemsskab.



Det lyder jo som en god ide at blive medlem af noget, der i dette tilfælde gav 20% rabat på en række ting til boligen. Problemet er blot, at når man vil melde sig ind i Goodie-klubben, kan det kun ske via Magasin's hjemmeside. Og den er ikke sikker:

I Chrome browseren får man disse informationer, når man klikker på i'et. Som det fremgår at teksten, er det ikke et sted, man skal taste adgangskoder og kreditkortoplysninger ind. For hackerne kigger med. I Firefox browseren er beskeden lidt kortere - men den røde farve alene siger vist det hele:


Bruger du Apple's Safari, får du desværre ikke den slags oplysninger, når du surfer ...... hvilket i mine øjne gør den ubrugelig. Og jeg er endda Mac-bruger!
Hvis man bare er nødt til at blive medlem af Goodie-klubben, er Chrome og Firefox faktisk så venlige endnu engang at fortælle, hvor usikker en side, man er inde på. Den rød streg over hængelåsen burde alarmere de fleste:


Hvad skal man så udfylde, for at blive medlem? Man skal bl.a. oplyse både navn og adresse - og sin fødselsdato og år: 


Når Magasin gerne vil have vores alder og adresse, hænger det sammen med, at de bl.a. kan bruge oplysningerne til at skræddersy tilbud til forskellige aldersgrupper eller bestemte geografiske områder. Så Goodie medlemsklubben er altså en noget-for-noget-klub, for nu at sige det pænt.
Desværre er det også oplysninger, hackere kan bruge, hvis de vil overtage din identitet.
Alle virksomheder høster i disse år den slags oplysninger hos deres kunder - eller potentielle kunder. Det gælder også, hvis man f.eks. har en konto hos Google Mail. Benytte man sig af deres "gratis" gmail,  må man altså finde sig i, at de indsamler og bruger vores data. Men de gør det via en sikker forbindelse:


Låsen, den grønne farve og https signalerer, at her er man på sikker grund.......så sikker en forbindelse nu kan blive, når den ikke er krypteret!
De fleste store netbutikker benytter en https-forbindelse i dag, selv om det er en dyrere løsning - men Magasin du Nord er altså en af dem, der ikke synes, det er nødvendigt. (Det skal dog siges, at når man handler på Magasin's hjemmeside, foregår betalingen via en krypteret side.)
Vira kommer ind i vores computere og mobiltelefoner ad mange forskellige veje. F.eks. via en snydemail. Den kan også være gemt i foto. Det har jeg oplevet på bl.a. Berlingske og Jyllands Posten's netaviser. 
Hvis du vil færdes på nettet og være sikker på, at ingen kigger med, skal du have en krypteret forbindelse. Det kaldes en VPN - som står for Virtuel Private Network. 

Når du surfer via din egen VPN forbindelse, foregår via en ekstern server, der har sin egen IP adresse. Dermed bliver din IP adresse skjult og du surfer dermed anonymt ........ med alt hvad det betyder for sikkerheden. Du kan med god samvittighed sidde på f.eks. en cafe og bruge deres WI-FI uden at spekulere på, om hackerne læser med. Du kan tjekke flyselskabernes priser, uden at opleve, at billetprisen stiger, hver gang du tjekker den!
Der findes mange VPN-leverandører. Og princippet er, at du får, hvad du betaler for....... og så er der heldigvis mulighed for at få rabat hos flere af dem! 
Der findes en hjemmeside, hvor de største af leverandører er analyseret, så man kan få en fornemmelse af, hvor gode de er: https://vpninfo.dk/saadan-vaelger-du-vpn/ Dér finder du også en forklaringer på, hvad VPN er, en anmeldelse af de enkelte udbydere, hvad tingene koster, hvem der har prøveperioder og hvor du kan få rabat. 
Listen over top-5 leverandører hos vpninfo.dk ser i øjeblikket sådan ud (men den ændrer sig hen ad vejen):

Der er forskellige måder at få rabat på, så priserne i dette skema er ikke nødvendigvis de laveste. Priserne afhænger bl.a. af, hvor lang tid abonnementet skal løbe. Men du kan få en fornuftig VPN forbindelse med et årsabonnement for omkring 300 kr. Og så kan du få Magasin's Goodie medlemsskab, uden at få en vira med i købet.
Du bør i de fleste tilfælde stadig have et sikkerhedsprogram på din Mac, PC eller din mobiltelefon, for det kan jo stadig kommer skidt ind ad andre kanaler, f.eks. din mail.  

PS: Alle priser  på vpninfo.dk opgives i dollar. Hvis du vil omregne prisen til danske kroner, kan du bruge dette link: https://valutaomregneren.dk/valutakurser/amerikanske-dollar-usd-valutakurs

31. januar 2011

Her er 10 netbutikker, du bør undgå

Trustpiot.dk er en brugerstyret hjemmeside, der holde øje med, hvilke netvirksomheder man skal undgå. Og nok så vigtigt - hvem det er sikkert at handle hos.
Der er lige nu 69.000 netvirksomheder, som har fået en Trustpilot bedømmelse. Og mange af dem har selv valgt at lade brugerne bedømme deres virksomhed. På deres hjemmeside finder man dette logo:

Når man klikker på det, kommen man ind på Trustpilots hjemmeside, og kan læse de brugeranmeldelser, den pågældende butik har fået.
Brugerne kan give fra 5 til 1 stjerne. Jo flere stjerner, en webbutik har, jo bedre.
I bunden af Trustpilots forside finder de man bl.a. de 20 værste butikker at handle i. De 10 af dem præsenterer jeg i slutningen af denne artikel. Hvis du vil se de aktuelle lister med de 20 dårligste og 20 bedste anmeldte webbutikker, kan du klikke dig ind på deres hjemmeside her.

Søg oplysninger på trustpilott.dk, inden du handler
Trustpilot er god af få forstand af, inden du handler. Når du mener, du har fundet den webbutik du vil handle i, kan du søge oplysninger om den på Trustpilots hjemmeside. Du taster simpelthen butikkens navn ind i et søgefelt, og får hurtigt serveret samtlige anmeldelser og den samlede karakter for virksomheden. Statistikken samles nemlig i en lagkage, så du med det samme kan se, hvad brugerne mener.

Hvis det ikke er et anbefalelsesværdigt sted at handle, kan lagkagen se således ud:


Trustpilot har bygget sin hjemmeside op, så du meget ofte bliver præsenteret for alternative webbutikker indenfor den samme kategori. Der er p.t. 17 kategorier, og hver kategori har en række underkategorier, der gør det nemt at finde alternativer.

De bedste webbutikker vinder
I dag rummer trustpilot.com oplysninger om snart 70.000 virksomheder, brugerne har bedømt. Og stjernerne er uddelt på basis af 3,9 millioner brugerbedømmelser.
Trustpilot mener selv, at når en virksomheder har passeret 25-30 bedømmelser, så vil gennemsnittet give et sandfærdigt billede af, hvor tilfredse eller utilfredse kunderne er med at handle i det pågældende firma. Man skal dog ikke være blind for, at antallet af brugeranmeldelser i sidste ende vil gøre anmeldelsen mest pålidelig, statistisk set. F.eks. har Wupti en Trust på 8.6 - og det tal baserer sig på 29.708 brugeranmeldelser. Til sammenligning har datingportalen BE2 en Trust på 1.0 baseret på beskedne 54 anmeldelser.
Firmaet bag trustpilot.dk er dansk, men godt i gang med at blive internationaliseret - ligesom nethandelen. Derfor kan man i dag finde et trustpilot-site i Tyskland, England, Holland, Sverige, Frankrig og Italien.

Og så til de 10 værste steder at handle på nettet

BE2 - Trust 1.o
PC superstore - Trust 1.2
Diamond Data - Trust 1.3
Meetyourmessenger - Trust 1.4
Dvd Shop - Trust 1.6
Automaatter - Trust 1.7
DR - Trust 1.8
Abcgruppen - Trust 1.9
Perspektivbreddand - Trust 2.2
Dintaeppekaede - Trust 2.5

Jo lavere Trust, jo værre. Med undtagelser af DR, hvis Trust bygger på 712 anmeldelser, bygger de ni øvriges Trust på mellem 40 0g 60 brugeranmeldeler. Til sammenligning har en af bedst anmeldte virksomheder billigvoks.dk en Trust på 9.8 baseret på 3.368 brugeranmeldelser.

Dårlige anmeldelser kan bygge på en eller flere ting, lige fra en dårligt fungerende hjemmeside til dårlige erfaringer med at handle i virksomheden. F.eks. kan man læse, at Viasat ikke har rette sig efter flere forbud fra Forbrugerombudsmanden. Virksomhedernes generelle image spiller i nogle tilfælde også ind. Når f.eks DR får på puklen, skyldes det mere utilfredshed med stationens tv-udsendelser end dårlige oplevelser på deres hjemmeside.
Men gå selv ind på siden og læs brugernes erfaringer. Du kan kun blive klogere.

Gør din webhandel mere sikker med et lille gratis program
Du behøver ikke nødvendigvis bruge tid på at gå ind på trustpilot.dk, hver gang du vil handle. Du kan nemlig downloade et lille program til din browser, så får du automatisk får oplysninger, når du er inde i den pågældende webbutik. Trsupilots bomærke kommer simpelhen op i den øverste bjælke i din browser.
Det er naturligvis ikke alle butikkerne, der er anmeldt, men 69.000 butikker er dog en del.

Klik på dette ikon, hvis du vil downloade trustpilots.dk program til din browser. Det lille program er udviklet til Internet Explorer, Firefox (både Windows og Mac) samt Opera.

Trustpilot er især velfungerende, når det gælder danske netbutikker. Man skal dog være opmærksom på, om trustpilot.dk har fat i den rigtige web-adresse. F.eks. kan den ikke rigtig finde ud af at bruges vores url-adresse - www.forbruger.blogspot.com - for vi bliver vurderet som blogspot, og da det ord knytter sig til det webhotel, vores hjemmeside ligger på, kan det altså ikke bruges til ret meget, desværre.
Vi har her på bloggen tidligere skrevet om WOT, der er et finsk system, som generelt fortæller noget at alle typer hjemmesider - også dem, der kan overføre vira og andre skadelige ting til din computer. Det gør Trustpilot ikke. Derfor er WOT og Trustpilot en udmærket kombination at have i sin browser. Eller browsere. Jeg benytter mig selv af tre browsere på min computer - Firefox, Safari og Chrom - og dem bruger jeg til noget forskelligt. Mere om det en anden gang.

6. januar 2011

Pas på de cyberkriminelle!

Jeg får 30-40 spammails om dagen. Mindst. De 99% ryger heldigvis automatisk i min skraldespand.
Det meste er almindelig spam. Men der er også camouflerede mails fra hackere, der enten vil lægge virus på min maskine, eller bruger den som midlertidig server, så de kan distribuere f.eks. porno, voldsvideoer eller kodede meddelelser til andre.
Og så er der de hackere, der bare vil stjæle mine personlige oplysninger. Et stigende problem ifølge en ny rapport fra Europol, som Berlingske skriver om i dag. Klik her, hvis du vil læse artiklen.

Men hvor stor er chancen egentlig for at få hacket sin computer? Ja, der laves 57.000 falske websider om ugen - der bliver 3 millioner om året - så risikoen for at havne det forkerte sted er absolut til stede. Kopierne er nemlig dygtigt lavet. Som f.eks. denne meddelelse, jeg fik i dag. Den blev heldigvis fanget af spamfilteret i mit postprogram (derfor den røde advarselskasse):

Vi er sikkert mange, der har set den besked før, inkl. advarselsen. Men der er jo en første gang for alle. Og i farten kan man komme til trykke på den forkerte tast!
Efterhånden er det vel nok en kendt sag, at man skal passe på, når det gælder sociale medier som Facebook. Men der er mange andre steder, hvor man skal se sig for.

Hvordan snyder hackerne os?
Når man ser på, hvilke områder de cyberkriminelle er interesseret i, er det nemt at se, hvad det er , de er ude på:

Det er primært personlige oplysninger, der interesserer de cyberkriminelle. Og kan de kommer ind i Pentagons computere, kan de komme ind de fleste andre steder!
Det er ikke kun, når vi er i netbanken, vi skal passe på. Det gælder alle de steder, hvor vi handler på nettet. Og hvis du tror, det er kun er på små ukendte firmaer på nettet, vi kan blive snydt, så er du galt på den. Fem af de mest kopierede websites er eBay, Western Union, Visa, PayPal og Amazon. Derfor kan man generelt sige, at alle de steder, hvor vi skal oplyse koder og numre på bankkonti, gælder det om at se sig for. Er vi nu på firmaets rigtige hjemmeside. Eller er vi ved at blive snydt?
De cyberkriminelle finder nemlig hele tiden på nye finurlige måder, der kan hacke din computer. F.eks. med annoncer, der linker til en side, som er noget helt andet end det, du tror.
Det har sikkerhedsfirmaet Panda Security fundet flere eksempler på. Kig f.eks. på denne meddelelse:

Det ligner en meddelelse fra Firefox. Men det er det ikke. Tværtimod. Det er første del af en 4-trins kampagne, som kriminelle lancerer for at hacke din computer.
Problemet er, at de fleste kun læser at det er en Secutity Alert, fordi computeren er blevet scannet, og at der er fundet adware og trojanere. Derfra og så til at klikke på Start Protection er der ikke langt. Men det er den kriminelle 4-trins raket, de har startet. Klikker man, bliver hackernes "værktøj" nemlig installeret på computeren. Og når den genstarter, bliver ejeren mødt af dette vindue:

Det ligner jo til forveksling MicroSoft! Men det er det ikke. Det er starten på pengeafpresning - uden at brugeren opdager det. Næste step en denne scaningsmeddelelse:


Og derefter kommer regningen - på noget, du slet ikke har fået:

Og hvem siger, det er sidste gang du fra en regning fra dem? Hvis du ikke får renset ud på din computer, ligger det forbryderiske malware der jo stadig.
PandaLabs har en fortrindelig blog, hvis du vil følge med i, hvad der sker på nettet. Klik her for at komme ind på forsiden. De lægger løbende aktuelle ting ud - og det hele bliver rubriceret i en lang række overskuelige kategorier.

Se dig for på YouTube
Et af de kedelige forløb, du kan læse om på Pandalabs blog, viser, at de cyberkriminelle ikke har nogen hæmninger. Da minearbejder i Chile blev spærret inde, lagde hackere nogle videoer ud på YouTube.

Det så helt harmløst ud. Men det var det ikke. Slet ikke endda. Mens man kiggede på de videoer, fik man downloaded malware, så man automatisk kom ind på falske sites, når man gik i en af de kendte sydamerikanske netbanker. På den måde blev man franarret sine kontooplysninger.

Kig efter https
En af måderne at undgå den slags på, er at kigge i browserlinjen. Der skal stå https:// når forbindelsen er krypteret og dermed sikker. Så kan du roligt bruger koder og kontooplysninger. Det kan du ikke, hvis der kun står http://. (Du kan læse mere om https her.)
Jeg har tidligere skrevet om det lille program WOT, som du kan installere i din browser. Det vil ofte fortælle dig, om du er inde på en suspekt side eller ikke. Du kan læse indlægget her. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er noget antivirusprogram. Det er kun et stykke "indikatorpapir",
Der er under alle omstændigheder god grund til at have et ordentligt sikkerhedsprogram installeret på sin maskine. Jeg er selv Mac bruger og selv om der er ikke mange vira til Mac i omløb, har jeg alligevel installeret et antivirusprogram. Det er gratis og hedder Sophos Anti Virus. Der er flere andre, der laver den slags programmer til Mac coputere, bl.a. Panda Security.
Forskellen på de købte og de gratis programmer kan ligge i opdateringen. Installerer du et gratis program, skal du følge lidt med i, hvor ofte det opdateres. Det fortæller din maskine dig automatisk.
PC World har testet forskellige gratis antivirusprogrammer til PC. Den test kan du læse her.
De har også testet de antivirus programmer, der koster penge. Den test kan du læse her.
God fornøjelse.

9. december 2010

Sådan undgå du internetsider, der kan ødelægge din computer

Jeg har længe irriteret mig over, at jeg - uden at vide det - kunne havne på en hjemmeside, som inficerede min computer med virus eller andre stærke sager, der kunne ødelægge den.
Nogle tror måske, at det kun kan ske på pornosider. Det er ikke tilfældet. Din computer kan blive smittet, blot du besøger en side, klikker på et link i din mail eller downloader en screensaver fra et site.
Her er et lille udpluk af de "festlige" ting, computeren kan pådrage sig, når du har været ude at surfe på nettet (klik på de enkelte ord, hvis du vil vide, hvad det er og hvad du risikerer):

...adware, ads, backdoors, blended threats, botnets, browser exploits, fraud, identity theft, keyloggers, malware, phishing, pop-ups, ransomware, riskware, rootkits, spam and junk mail, spyware, trojan horses, viruses, worms, clickjack, framekiller, macros, and DoS Attack.

For nogle måneder siden gjorde min it-mand mig opmærksom på, at der findes en smart lille applikation til min computer, så jeg hurtigt kan bedømme risikoen ved at besøge et site.
Det lille program, der er gratis, hedder WOT - en forkortelse for
Web Of Trust. Ved hjælp af farvede ringe i browseren eller ud for søgemaskinens hits får man hele tiden at vide, hvor sikkert et site eller et link er.
Når du Googler på nettet, vil farvede ringe ud for alle hits afsløre, hvilke sider der er ufarlige at besøge, og hvilke sider du skal passe på. Søger du f.eks. på ordet "screensaver", vil resultatet komme til at se således ud:


Grønne ring betyder, at der ingen fare er. Røde ringe betyder, at du skal overveje at holde dig væk. Der kan også være gule ringe, og de betyder, at der kan være noget galt. Det er altså lidt som ved et stoplys: Stop for rødt, pas på, når der er gult og kør videre ved grønt.
Når man installerer programmet, kan man skræddersy programmet på fire parametre:
Trustworthiness
, som fortæller, om sitets indhold er troværdig. Vendor reliability, som fortæller om sitets pålideligheden, hvis man f.eks. handler der. Privacy om måden, sitet behandler din computer på, f.eks. med hensyn til downloads. Og Child Safety afslører, om der er pornografisk materiale på sitet. Den sidste er jo interessant, hvis man har brøn, der bruger computeren. Jeg har personligt fravalgt Child Safety, dels fordi ingen børn bruger min computer, dels fordi de fleste aviser bliver rated rødt, bare de har et halvbar pige i en artikel.
De fire parametre afgør, hvilken farve ringen i browservinduet. Her er et eksempel på et site, hvor der er fri bane:

Og sådan ser det ud, hvis du skal stoppe op og tænke en ekstra gang:

De røde, gule og grønne farver er gradueret. Du vil som regel kunne klikke dig ind på en side, selv om der er en rød cirkel. Ansvaret er jo dit eget. Men hvis WOT mener, der virkelig er fare på færde, lægger de et gennemsigtigt tæppe ned over skærmen med følgende tekst:


Teknisk set betyder det, at du endnu ikke er trådt helt ind på det pågældende site, og du kan forlade stedet igen via browserens piletaster. Du kan også beslutte, at godt godt vil videre. Så klikker du på piletasten nederst til højre i WOT skiltet. På den måde kommer du ind på det pågældende site. Men det er på egen regning og risiko, for du er blevet advaret.
Du kan også vælge at klikke på udråbstegnet (I want to rate it) nederst til venstre i WOT-vinduet og dele din erfaring med WOT, hvis du mener, siden er OK.
Hvis WOT endnu ikke ved nok om et site, bliver det signaleret ved hjælp af en grå ring med et spørgsmålstegn i. Og det vil du især opleve, når det gælder mindre danske virksomheder eller sites, der ikke besøges så ofte. WOT ønsker at være på så sikker grund, før de et site karakter. Indtil da fortæller de dig, at de ikke ved nok til at rate et site.
Du kan også opleve en rød cirkel på sites fra velrenommerede firmaer. Det kan f.eks. være et udtryk for, at virksomhedens site har været udsat for et hackerangreb eller at webafdelingen ikke har ryddet ordentlig op på virksomhedens site.
Det er en finsk organisation, der står bag, og pålideligheden af WOT øges dag for dag. Der er ikke nogen garanti, men programmet har været i luften siden 2006 og er p.t. det eneste, der fungere ordentligt.
Hvis du vil vide mere om WOT, kan du se deres informationsvideo på YouTube. Bare klik her.

WOT er nemt at installere
Programmet fungerer på de mest populære browsere - bl.a. Firefox (version 3 og senere), Google Chrome (version 4 og senere), Internet Explore (version 2000, XP, Vista og 7) samt Safari (version 5 og senere) og Opera, ligesom det kører på de mest almindelige operativsystemer, d.v.s. PC'ere med Windows og Mac'er med OSX og Linux.
Hvis du vil downloade det lille gratis program - og det er nemt at installere - kan du hente det gratis ved at klikke her på www.mywot.com/ På deres hjemmeside er der flere oplysninger om både programmet og WOT.
Du kan bl.a. taste URL adressen ind på dit favoritsite ind på WOT's hjemmeside og se, hvordan det bliver ratet. Det er primært store internationale sider, der p.t. er registreret. De danske sider kommer på hen ad vejen. Der er p.t. kun 30 mill. sites, der er rated, men antallet vokser med 300.000 om måneden.
Klikker du på ringen øverst i din browser, kommer der et lille vindue op med mere detaljerede WOT oplysninger om det site, du er inde på. Det ser ud som på billedet til højre. Når WOT ikke har tilstrækkeligt mange data at rate et site på, er der som sagt et spørgsmålstegn i en grå ring.
Jeg har valgt ikke have
Jeg har selv installeret det på alle familiens computere, og kan kun give det mine varmeste anbefalinger.

Beskytter ikke computer
For god ordens skyld skal det understreges, at programmet IKKE yder computeren nogen beskyttelse. Det er et program, der blot gør det lidt nemmere for dig at styre uden om de sites, der er "snavs" på.
Du kan også forsyne din browser med et program fra trustpilot.dk. Det fortæller dig, hvor sikre især danske netbutikker er at handle i - og vi taler her om handelsmæssig sikkerhed. I stedet for programmet, kan du gå ind på Trustpilots hjemmeside og undersøge, hvad brugerne mener om den pågældende netbutik, du overvejer at handle i.
Klik her, hvis du vil læse artiklen.