Viser opslag med etiketten Cert.dk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cert.dk. Vis alle opslag

31. januar 2012

Pas på farlige browseropdateringer

Svindlere er begyndt at lave websider, som i realiteten blot er et camoufleret forsøg på at overtage de besøgendes computere.
Det foregår på den måde, at du i en søgning havner på på en hjemmeside, hvor du med det samme får at vide, at du bruger en forældet browser, og derfor ikke kan læse siden. Meget belejligt indeholder meddelelsen et link, så du hurtigt kan klikke sig til en opdatering af browseren.
Men sådan går det ikke.
I stedet for en opdatering får du downloaded et skadeligt program, der åbner computeren for flere skadelige programmer. Undervejs bliver du oven i købet introduceret for en række spørgeskemaer, der kun har et formål: At fylde din maskine med endnu mere spyware, vira osv.

Hold dig til originalerne
Moralen er, at man kun skal opdatere sin browser via browserens originale hjemmeside. Hvis din browser ikke selv fortæller dig, når det er tid at opdatere dit system, skal du hen på browserens rigtige hjemmeside, som f.eks. Explore, Firefox, Opera, Chrome og Safari.
På deres hjemmesider kan du læse dig frem til, hvordan du kontrollere, at du har den seneste version af browseren - og dermed også den p.t. mest sikre udgave.

Følg med på DK.cert
Det kan være svært at følge med i, hvornår man er i fare for at blive fanget i de it-kriminelles garn. Men der er løbende gode råd at hente på
cert.dk. Eller DK.cert som er den mere officielle titel. Det står for Dansk Computer Emergency Response Team. De offentliggøre løbende artikler og gode råd om sårbarheder i software og netværker - råd og vejledning, der bl.a. finder vej til www.borger.dk og www.virk.dk.
DK.cert er et samarbejde mellem den offentlige og private sektor, forskningsverdenen og internationale samarbejdspartnere.
Man kan kort sige, at de står for it-sikkerheden i Danmark. Og sker der noget faretruende på det område, er Cert.dk det første sted i Danmark, du kan læse om det.
Du kan tilmelde dig deres nyhedsmail, så du hele tiden er opdateret, når det gælder sikkerhed. Samme sted kan du i øvrigt læse mere om it-sikker. Klik her, hvis du vil vide mere.