3. august 2011

Nu ringer hackerne til dig!

Man skulle ikke tro, det var muligt. Men hackerne bliver frækkere og frækkere. De er nu blevet så vovede, at de ringer og fortæller folk, at de er ansat af Microsoft og er blevet bedt om at ringe til kunderne og fortælle, at der er konstateret virus på deres pc - men at det lille problem nemt kan løses, "hvis jeg lige kan få lov til at gå ind på din computer on-line!"
Det er selvfølgelig endnu et forsøg på at at få adgang til din computer, og bagefter sælge dig et sikkerhedssystem, du slet ikke har brug for. Eller i værste fald placere noget snavs, så de kan overvåge din gøren og laden på computeren.
Du kan læse en artikel om fænomenet i dagens udgave af Jyllands Posten ved at klikke her.
Omringningerne kommer typisk fra nogle, der taler engelsk med indisk accent. Så fænomenet er p.t. mest udpræget i den engelstalende verden. Men nogle eksperter er tilbøjelige til at tro, vi også kan komme til at opleve det på vores breddegrader. Så uanset om du bliver ringet op af en, der taler engelsk, dansk, svensk eller norsk, præsentere sig som repræsentant for Microsoft og tilbyder at rense din computer for virus, så er det kun et svar: Nej tak!