13. januar 2011

Er gratis antivirusprogrammer noget værd?

Sidste år undersøgte Google mere end 200 millioner hjemmesider og fandt ud af, at 11.000 af dem distribuerede falske antivirusprogrammer.
Der findes mange anerkendte antivirusprogrammer, der koster penge. Men hvad med de gratis antivirusprogrammer til PC'eren - er de noget værd?
Det har flere professionelle kigget på. Her er nogle af deres bedste bud:

Avast Free Antivirus
En af de mest velanskrevne er Avast. De til yder to betalingsversioner og en gratis version af deres antivirusprogrammer. Vil man undgå skidt på sin computer, behøver man kun man downloade det gratis program. Vil man sikre sine data mod tyveri og helt undgå spam, koster det op til 35 €.
Den gratis version har en god brugerflade og er hurtig til at scanne filerne på harddisken.
Du kan læse mere på Avast.com.

Avira Antivir
Avira hører også til i den bedste ende af de gratis antivirusprogrammer. Det fås i en gratis version, og en lidt mere omfattende udgave til 20 €. Den gratis version kan det samme so Avast, men brugerfladen kunne - iflg. PC World - "godt trænge til at blive frisket op!"
Du kan læse mere på Avira.com

Panda Cloud Antivirus
Panda Security - som jeg har refereret til i et tidligere indlæg - har også høstet meget anerkendelse for deres antivirusprogram. Især får brugerfladen mange flotte ord med på vejen, fordi det gør programmet nemt at bruge. Til gengæld er det ikke helt så hurtigt som de to andre til at scanne filerne.
Du kan læse mere på Cloudantivirus.com

Microsoft Security Essentials
Microsoft får ofte skæld ud for meget. Derfor skal de også have ros, når de gør noget ekstra. Og det gjorde de faktisk sidste år, hvor de lancerede antivirusprogrammet Microsoft Security Essentials. Nu er det oven i købet kommet på dansk. Og i modsætning til den berømte Office pakke er det helt gratis.
"Det dækker i den grad det gennemsnitlige virusprogram, som man ellers skulle betale penge for. På nogle områder er det endda bedre. Det er er uden tvivl anbefalelsesværdigt, " udtalte Peter Kruse i den anledning til PC World. Han er ekspert i it-sikkerhed hos CSIS Security.
Selv om det er et simpelt program, fanger det, hvad Microsoft lover. Og de er flittige til at opdatere det.
Du kan læse mere på Microsoft.com

Antivirus på Mac
I mange år florerede der ingen vira på på Mac. Men efterhånden som Apple er blevet et stadig større navn i den digitale verden, er Mac'erne også blevet mål for de cyberkriminelle. Derfor er det nødvendigt med et antivirusprogram, hvis du har en Mac.
Du kan finde forskellige anmeldelser af de gratis versioner på nettet. Du finder dem bl.a. på Maczonen.dk.
Jeg er selv Mac-bruger, og min it-supporter har anbefalet Sophos Antivirus som det bedste p.t. Det er et godt lille program, der opdaterer sig selv og iøvrigt kører i baggrunden, uden at jeg bemærker det.
Du kan læse mere om det på Sophos.com

Hvad siger Politiken's Tjek?
Politikens forbrugerside Tjek har testet nogle gratis sikkerhedsprogrammer. De peger på Microsoft Security Essentials som den bedste til at beskytte en pc mod virus, malware og spyware.
Der kan være brug for mere beskyttelse, afhængig af hvilken browser og mail-setup, du bruger. Som firewall valgte Tjek Zonealarm.
Du kan læse hele deres anmeldelse her. Samme sted er der i øvrigt links til en artikel om betalings-sikkerhedsprogrammer.

Kun et antivirusprogram på computeren
Nogle kunne forledes til at tro, at flere virusprogrammer er bedre end et. Men det er ikke tilfældet. Din computer kan faktisk ikke håndtere flere antivirusprogrammer på en gang. Derfor må der kun være et. Og hvis du i sin tid fik leveret en maskine med en antivirusprogram installeret - f.eks. Norton - men ikke har betalt for opdateringen, skal det gamle program fjernes, før du installeret et nyt og gratis program.
Nogle inaktive antivirusprogrammer er sværere at fjerne end andre. Men hvis du ikke gør det, går der ged i pc'ens beskyttelse. Jeg vil anbefale at kontakte en supporter, hvis du er i tvivl. Det er i øvrigt et problem, der kan løses online. Det er langt billigere end at få besøg af en tekniker eller afleverer computeren på et værksted. Du kan læse mere om den mulighed her.
Er problemet akut, kan jeg anbefale min egen it-supporter, Nem Support. Dem har jeg brugt i mere end 10 år.